Ny Carlsbergfondet søger en studentermedarbejder til at bistå fondets sekretariat i de daglige opgaver. Arbejdstiden ligger på 15 timer om ugen, fordelt på to faste arbejdsdage.

Om stillingen

Du vil indgå i et team på tre studentermedarbejdere, der bistår fondets sekretariat, hvor vi lægger vægt på, at der udvises fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og dine kollegaer. Dels skal du være med til at løfte en række faste driftsopgaver, herunder også formidlingsopgaver, og dels vil du deltage i opgaver af mere projektagtig karakter. Jobbet vil give dig en bred indsigt i Ny Carlsbergfondets virke og i den danske kunstverden, og du vil gennem dine opgaver have kontakt med kunstnere, gallerier, museer og offentlige institutioner.

Arbejdsopgaver

De primære opgaver for studentermedarbejdere:

  • At vedligeholde fondets kunstdatabase.
  • At rekvirere billed- og tekstmateriale i forbindelse med fondets kunstindkøb og bevillinger.
  • At bidrage med opdateringer på hjemmeside og sociale medier.
  • At varetage fondets reception, herunder modtagelse af gæster og leverancer, telefonpasning og info-mail.

Dine kvalifikationer

Vi foretrækker ansøgere med følgende kvalifikationer:

  • Du er studerende fra relevant uddannelse, fx kunsthistorie, moderne kultur, visuel kultur.
  • Du har interesse for og et vist kendskab til kunst.
  • Du har gode formuleringsevner, skriftligt såvel som mundtligt.
  • Du er udadvendt og evner det gode samarbejde og den gode dialog.
  • Du arbejder struktureret og detaljefokuseret.
  • Du er vant til at have flere bolde i luften og kan koordinere dine opgaver med dine nærmeste kollegaer samt arbejde selvstændigt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til aftale.

Arbejdsstedet er Ny Carlsbergfondet, Brolæggerstræde 5, 1211 København K.

Tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdstiden er 15 timer ugentligt fordelt på to faste arbejdsdage.

Ansøgning mv.

Ansøgningsfrist: mandag 13. september 2021.

Ansættelsessamtaler: uge 38.

Send ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse til: job@ncf.dk (skriv ”Studentermedarbejder” i emnelinje).

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studenterkoordinator Anne Søndergaard på ans@ncf.dk eller +45 26834039.

Om Ny Carlsbergfondet

Ny Carlsbergfondet ledes af en kunstfaglig bestyrelse bestående af fem medlemmer. Fondets sekretariat bistår bestyrelsen i arbejdet med behandling af ansøgninger, kuratering af udsmykningsopgaver i det offentlige rum og styringen af fondsinitierede projekter. Fondet blev oprettet i 1902 af brygger Carl Jacobsen og finansieres primært af udbytte af aktier fra Carlsberg A/S. I dag arbejder fondet fortsat med at realisere Jacobsens vision om at styrke kunsten i samfundet samt at gøre den tilgængelig for det bredest mulige publikum.