Ny Carlsbergfondet gennemgår for tiden en markant udvikling og styrker organisationen for at kunne føre en ny og ambitiøs strategi ud i livet. I den forbindelse søger fondet en kompetent og erfaren kommunikationschef til at varetage branding, intern og ekstern kommunikation og presserelationer.

Kommunikationschefen har det overordnede ansvar for fondets relationer til presse, interessenter og offentlighed. Fondet ønsker at styrke sit image gennem et proaktivt og strategisk fokus på kommunikation og branding. Den indsats bliver kommunikationschefen ansvarlig for at drive.

Dine opgaver

Som kommunikationschef er det dit ansvar at skabe en proaktiv og imageskabende kommunikation om fondets arbejde internt som eksternt og sikre et professionelt samarbejde med medierne. Du refererer til sekretariatschefen og samarbejder tæt med fondets bestyrelse.

Ny Carlsbergfondets sekretariat har ansvaret for fondets daglige drift og leverer hver dag en imødekommende, fagligt kompetent og effektiv betjening af fondets bestyrelse, ansøgere og eksterne samarbejdspartnere, forestår kommunikation om fondets arbejde og har ansvaret for pressehåndtering. Dagligdagen i fondet foregår i et mindre sekretariatet, hvorfor opgaverne spænder fra det overordnede strategiske niveau til selv at skulle være udførende på kommunikative opgaver.

Du skal

  • Udarbejde og vedligeholde Ny Carlsbergfondets strategi for brand, image og positionering, så fondet er synligt, kendt og anerkendt for sine strategiske visioner og mål - blandt sine interessenter og i offentligheden.
  • Udarbejde kommunikationsplaner, der sikrer, at de gode historier om fondets visioner, mål og aktiviteter fortælles til rette tid og ad relevante kanaler.
  • Varetage kommunikation på web og sociale medier og udvikle nye, innovative kommunikationsformer.
  • Varetage pressehåndtering - herunder presseberedskab - professionelt og sikkert og fungere som en træfsikker rådgiver for organisationen og bestyrelsen.

Vi forventer, at du har

  • Stor og dokumenteret erfaring med presse- og kommunikationsarbejde.
  • Erfaring med strategisk kommunikation.
  • Erfaring med produktion og planlægning af indhold på sociale medier.
  • Gode sproglige kompetencer og en skarp pen.
  • Et godt netværk i medierne og blandt interesseorganisationer på kulturområdet.

Din personlighed

Du er loyal over for organisationen og bestyrelsens beslutninger både i dit arbejde med eksterne interessenter og indadtil i huset. Du kender til og trives i krydspresset mellem din egen faglighed, organisationens og ledelsens behov samt eksterne interessenter. Du er vant til, at dagsordenerne skifter og har et godt blik på håndtering af dem. Du er åben, naturlig og ligetil at samarbejde med - udpræget holdspiller. Du har en respektfuld omgang med andre mennesker, også når det skal gå stærkt. Du er handlekraftig, løsningsorienteret og har et sikkert kommunikationsfagligt håndelag.

Som kommunikationschef skal du kunne indtage rollen som djævelens advokat og turde sige ting, som ledelsen ikke har lyst til at høre.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at henvende dig til Hans Niemann på telefon 26 21 44 60, hn@ploug-niemann.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning senest den 25. november 2021 kl. 12 til ncf@ploug-niemann.dk.