Vi søger en erfaren PA & Ledelseskoordinator til at samarbejde med og understøtte Ny Carlsbergfondets forperson og bestyrelse. Dine arbejdsdage vil være varierede, og stillingen vil medføre fondsrelaterede kommunikative opgaver, koordinering af events samt at være personlig support for forperson og bestyrelsesmedlemmer. Du vil få arbejdsplads i Ny Carlsbergfondets sekretariat i det indre København, hvor du vil rapportere til sekretariatschefen og få cirka 15 engagerede kollegaer.
Et job med vægt på service og planlægning - og med sans for detaljerne
Da den nuværende PA har fået andre opgaver i organisationen, har Ny Carlsbergfondet etableret en ny rolle som PA & Ledelseskoordinator. I rollen vil du blive et centralt omdrejningspunkt for fondets forperson, sekretariatet og bestyrelsesmedlemmer, hvor du vil medvirke til at sikre, at alt går glat mht. aftaler, ledermøder, rejser, mødeplanlægning, o.a. Du vil have en administrativ og koordinerende nøglefunktion samt sortere, prioritere og besvare henvendelser og sørge for, at forpersonens hverdag er veltilrettelagt.
I din rolle vil du være ansvarlig for at koordinere kalender, styre mailindbakke og besvare henvendelser, organisere rejser og –planer, planlægge møder, udarbejde præsentationer samt deltage i koordinering af arrangementer, møder og andre tiltag for fondets medarbejdere.
Erfaring og modenhed kombineret med en god interesse for kunst og kultur
Vi forestiller os, at du er en erfaren og struktureret PA, som hviler i sig selv og evner at bevare roen i mange forskellige situationer. Med din erfaring ved du, hvornår du selvstændigt kan træffe beslutninger, og du ser altid proaktivt efter områder, hvor du kan aflaste dine omgivelser. Du er anerkendt som en detaljeorienteret og handlekraftig person, som kan holde mange bolde i luften, som får noget fra hånden, og som samtidig har fokus på, at tingene skal være i orden med struktur. Dagene er sjældent ens, og du finder en tilfredsstillelse i at give andre en veltilrettelagt dag, et veltilrettelagt møde osv.
Dine faglige kvalifikationer består af nogle års erfaring fra en rolle som PA, EA, afdelingssekretær eller tilsvarende, hvor du har opnået erfaring med tilsvarende opgaver såsom at håndtere mails, kalender, koordinere og planlægge møder, udarbejde PP præsentationer, lave rejseafregninger og booke rejser samt meget andet. Du har opbygget en god forretningsforståelse og er vant til at arbejde med et højt diskretionsniveau. Du er fortrolig med IT og en rutineret bruger af Microsoft Office-pakken. Desuden kan du kommunikere korrekt og præcist på dansk og har et godt niveau i engelsk.
Ny Carlsbergfondet som arbejdsplads
Ny Carlsbergfondet er en af Danmark største kunstfonde og arbejder i kunstens tjeneste ved at uddele økonomiske midler til netop dette felt. I sekretariatet arbejder cirka 15 personer, og sekretariatet har til huse midt i København i den historiske bryggergård, hvor Carlsberg-bryggeriet tog sin begyndelse.
Som arbejdsplads har Ny Carlsbergfondet fokus på at skabe gode rammer for deres medarbejdere og have en høj grad af tillid kollega til kollega. Fondet tilbyder sundhedsforsikring og sekretariatets medarbejdere mødes hver dag til frokost om en velsmagende frokostordning. I løbet af året er der gode faglige og sociale arrangementer, og fondet værner om et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og medarbejdertilfredshed. Som PA & Ledelseskoordinator vil du have et tæt samarbejde med hele sekretariatet og ledelseslaget.
For mere information om stillingen: https://hudsonnordic.dk/jobs/pa-ledelseskoordinator-til-ny-carlsbergfondet/. Du er velkommen til at kontakte Hudson Nordic ved Assignment Manager Isabel Mørkeberg på telefon +45 70 27 77 33 eller mail im@hudsonnordic.com. Vi ser på ansøgningerne løbende og vil anbefale dig at søge snarest.