Ny Carlsbergfondet er som udgangspunkt positivt stemt overfor, at bevillingsmodtager ønsker at offentliggøre fondets støtte via pressen eller egne kanaler (hjemmeside, SoMe, nyhedsbrev mv.). Dog skal al ekstern kommunikation forinden koordineres med fondets kommunikationsfaglige medarbejdere.
Retningslinjer for ekstern kommunikation
Er en bevilling fra eller samarbejde med Ny Carlsbergfondet genstand for kommunikationsmateriale, fx pressemeddelelse, gælder følgende retningslinjer:
- Tidspunkt for offentliggørelse sker efter aftale med Ny Carlsbergfondet.
- Materialet skal være godkendt af Ny Carlsbergfondet.
- Ny Carlsbergfondet kan bidrage med citat til materialet, såfremt fondet ønsker dette.
Vejledning og hjælp
Ny Carlsbergfondet assisterer gerne med vejledning til planlægningen og udarbejdelsen af ekstern kommunikation, der vedrører fondets støtte. Derudover kan vi efter behov bistå med relevante pressekontakter.
Ny Carlsbergfondets logo kan efter aftale anvendes med henblik på at synliggøre fondets støtte. Læs mere/download.
Såfremt der i kommunikationen er brug for fakta om Ny Carlsbergfondet, kontakt venligst fondets kommunikationsfaglige medarbejdere eller benyt følgende beskrivelse:
Ny Carlsbergfondet blev oprettet i 1902 af brygger Carl Jacobsen og finansieres primært af udbytte af aktier fra Carlsberg A/S. I dag arbejder fondet fortsat med at realisere Jacobsens vision om at styrke kunsten i samfundet samt at gøre den tilgængelig for det bredest mulige publikum.