Kloster på Holmsland blev i sommeren 2023 udvalgt som ét af ni steder i landet, der havde et særligt potentiale, som man vil forløse gennem initiativet ’Stedet Tæller X’.
”Æ’ Pold” er et gammelt vestjysk udtryk for en forhøjning i landskabet - en sandbanke eller et landskabselement, der rager op og giver læ for den insisterende vestenvind. I byen Kloster er Æ’ Pold pladsen foran Brugsen og Kirken, der i dag fungerer som hjerterum og mødested for lokalområde og opland.
Fra december 2023 til februar 2024 har tre teams bestående af kunstnere og arkitekter deltaget i en idékonkurrence om at udvikle den bedste idé til et nyt samlingssted i Kloster. Brugsens og dermed samlingspunktets forestående flytning til udkanten af byen beskriver de lokale selv som en hjertetransplantation, og den operation skal de tre teams med deres idé få til at lykkes.
De tre idéforslag vidner alle om stor forståelse for stedets særlige karakter og den store opgave, der ligger i at forvandle det forblæste åbne land i udkanten af Kloster til en attraktiv ramme om det stærke og helt særlige lokale fællesskab samt ophold og faciliteter til de mange gæster og brugere af naturen i området.
I læsningen af stedets ånd, det varme fællesskab på Holmsland og særlige landskab med vind og vejr ved Ringkøbing Fjord står Mette Winckelmann, tegnestuen Sophie Sahlqvist Landskab og arkitekt Martin Winthers forslag dog samlet set stærkest. Det er derfor det forslag, som et enigt bedømmelsesudvalg har valgt at udpege som vinder.
Forslaget lykkes med at skabe en overbevisende ny ”Æ’ Pold”, der med lægivende kvaliteter bliver et modsvar til den barske vestenvind. Forslaget fanger på poetisk vis både liv, lys og bevægelse, samtidig med at ønskerne til aktiviteter samt de funktionelle krav på stedet imødekommes.
Forslagets bærende idéer
Forslaget skitserer en horisontal bygningskrop – en trappeskulptur i tegl – der skydes ind mellem markerne og Brugsens parkeringsplads. Skulpturen rejser sig monumentalt i landskabet med en hældning, der modsvarer den bagvedliggende Brugs-bygning og går i trappetrin fra et nulpunkt i vest og op til et udsigtspunkt i øst.
Den side af skulpturen, som vender mod Brugsen og Kloster by, fremstår som en lodret mur. Via indgange skabes adgang til skulpturens indre, hvor der integreres faciliteter som omklædningsrum, toilet og køkken og/eller samlingsrum. Foran muren anlægges en plads, ligeledes i tegl. Den side af skulpturen, der vender mod kysten, er anlagt som et trappelandskab. Med inspiration fra fjorden og naturens saltkrystaller er trappen komponeret over et geometrisk mønster, der folder sig ud i både to og tre dimensioner. Om muligt er tanken at anvende genbrugstegl fra den gamle Brugs. På trappesiden glaseres teglen i changerende blå farver, som spejler havet. Ind mod Brugsen bevares den røde tegl, som således skaber en visuel forbindelse til Kloster bys huse.
Skulpturens funktioner skal udvikles sammen med de lokale, og forslaget rummer i den forbindelse også ideen til egentlig samskabelse af elementer, der integreres i skulpturen, fx design af/syning af sejl og støbning af bronzeknopper til ophæng/fæstning på murfacaden.
I det sekundære projektområde foreslås placering en række fordybninger i landskabet, der modsvarer trappeskulpturens opadgående bevægelse. Fordybningerne tænkes muslingeformede og skal fungere som små lægivende huller med plads til ophold og leg.
Bedømmelsesudvalgets bemærkninger
Forslaget viser tydeligt, at der er tale om et særdeles frugtbart samarbejde mellem kunstner, arkitekt og landskabsarkitekt. Trappeskulpturen binder på eksemplarisk vis kunst og arkitektur sammen i en sømløs enhed. Med sin monumentale, særegne kileform vil skulpturen fungere som en stærk stedmarkør, der vil vække opsigt på afstand fra kyst og landevej, mens farvepaletten fra tegl og hav, forbinder skulpturen med de landskabelige omgivelser, stedets liv og lokalhistorie. I nærkontakt tilbyder trappelandskabet nye måder at indtage vidderne på, ligesom strukturens niveauforskelle, kringelkroge samt integrerede faciliteter skaber en bred vifte at muligheder for ophold, møder, leg og aktivitet.
Forslaget favner og formidler med sine sanselige greb og stoflighed stedets poetiske karakter. Skulpturens robusthed og varme modsvarer stedets til tider barske vejrforhold. Gennem de glaserede blå tegl og det stiliserede krystallinske mønster fortolkes den omkringliggende natur og fjordlandskabet på smukkeste vis. Samtidig imødekommer genbrugen af tegl fra Klosters gamle brugs – hvad enten reel eller symbolsk – det forhold, at udflytningen fra bymidten for de lokale opleves som en ”hjertetransplantation”. Der er således en åbenhed og sensibilitet over for lokalbefolkningen og stedets sjæl, og samtidig et blik for de nye fællesskaber, der kan opstå i mødet med besøgende udefra. Skulpturen imødekommer med de forskellige aktivitets- og opholdsmuligheder desuden årets begivenheder i lokalmiljøet, store som små.
Den mulighed for samskabelse, som er tænkt ind i forslaget, er sympatisk og vil på positiv vis bidrage til det lokale ejerskab og den fællesskabsånd og skabertrang, som projektet er vokset ud af.