Med tynde penselstrøg og melankolsk kolorit skildrer Vilhelm Hammershøi levende på maleriet Træer nær Gundsømagle en række trækroner i et slags evighedens landskab. Hammershøis landskabsmalerier udgør en væsentlig del af hans samlede værk, selvom hans interiører nok er blandt de mest kendte værker fra hans hånd.
I 1955 arvede Den Hirschsprungske Samling et forstudie til maleriet efter søsteren Anna Hammershøis bo, og derfor har det nyerhvervede værk en helt særlig betydning for museet.
Efter mange år i privateje har offentligheden nu endelig mulighed for at se og glædes over maleriet i Den Hirschsprungske Samling.
Svajende trægespenster
Farverne er dæmpede, lyset er nærmest kildeløst og landskabet affolket. Hammershøis træer er placeret som perler på en snor og trækker vandrette tråde gennem billedets forgrund, idet de svajer let mod venstre. De spinkle trægespenster står nænsomt på græsset, der bidrager til værkets sfæriske stemning.
Værket arbejder med en planparallel kompositionsform, der skulle blive en grundform i Hammershøis senere landskabskunst, mens det ganske store billedes format giver plads til et højere himmelrum, end på værkets mindre forstudie, der allerede findes i Den Hirschsprungske Samling.
Hammershøisk sted- og tidsløshed
Gennem 1800-tallet havde landskabsmaleriet i den grad vundet nyt terræn i dansk malerkunst. Med detaljerige referencer til danske mindesmærker, stisystemer og andre stedspecifikke identitetsmarkører, havde genren dog længe været bundet til skabelsen af det nationale og geopolitiske rum.
Hammershøis landskaber går andre veje. Selvom han med værktitlen stedsbetegner sit landskab, Træer nær Gundsømagle, forankrer billedet ikke stedet på motivplan. Borte er guldalderens nationsdyrkende symboler. I stedet udgør den høje, lysende himmel motivets atmosfæriske klangbund og uden tydelig angivelse af lysets kilde forenes værket også med en tidsløshed, vi ofte ser hos Hammershøi.
Hammershøi i Den Hirschsprungske Samling
Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hørte til de helt unge kunstnere, som Pauline og Heinrich Hirschsprung første gang erhvervede værker af, og museet rummer i dag en af de mest betydningsfulde Hammershøi-samlinger i verden. Det er kendetegnende for Den Hirschsprungske Samling af Hammershøi-værker, at de i overvejende grad stammer fra den tidlige del af hans virke, hvor kunstneren udkrystalliserer de motivtyper og stiltræk, han arbejdede med livet igennem. Træer nær Gundsømagle forbinder sig tæt til museets samling og fremhæver hvor centralt landskabsmaleriet var for Hammershøi fra første færd.
Træer nær Gundsømagle er erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Ny Carlsbergfondet.
