Syv kunstværker er nu blevet en del af Barselsafsnittet på Aarhus Universitetshospital. Værkerne er skabt af fire markante danske samtidskunstnere: Ida Thorhauge, Nour Fog, Sidsel Meineche Hansen og Lea Guldditte Hestelund. Kunsten er nu en del af hverdagen for de nybagte forældre, deres pårørende og det personale, der arbejder på afsnittet.
Sammen skaber værkerne et mangfoldigt og levende udtryk, der taler til kroppen og sindet – med tematiske referencer til livet, og til tiden omkring, at det begynder på ny. De fire kunstnere, som er udvalgt til projektet, arbejder alle med kroppen, identitet og materialitet – men på vidt forskellige måder.
Ida Thorhauge arbejder med figurativt maleri og tegning i klare farver. Det er hendes værker der byder velkommen, når man ankommer til barselsafsnittet. Motivisk har Ida Thorhauge ofte arbejdet med kvinde med barn i centrum, eller med tilfælde, hvor barnet er erstattet med en hest eller enhjørning. Væsenerne i hendes malerier er tænksomme og mystiske. Ida Thorhauge behandler temaer som tryghed, omsorg og relationer, holdt op imod instinkt, det dyriske og naturen.
Nour Fog, der tager afsæt i det keramiske medie, arbejder både skulpturelt, lydligt og performativt, og har en særlig evne til at forbinde sanselighed og omsorg med eksistentielle spørgsmål. Fog har skabt en række værker, med afsæt i et graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb, og den store gule keramiske Embryo, som er flyttet ind på afsnittet, er en del af dette arbejde. Værkerne afspejler de følelsesmæssige og kropslige tilstande, sansninger og erfaringer, der viste sig under den både nervepirrende, intense og skrøbelige rejse i tilblivelsen af et barn.
Sidsel Meineche Hansen arbejder ofte skulpturelt eller digitalt, i et krydsfelt mellem krop, teknologi og magtstrukturer. Hun bruger kunsten til at repræsentere større, ofte usynlige, økonomiske processer og systemer. Ser man på værket Provider i lyset af samfundsmæssige spørgsmål om produktion og reproduktion, kan det tolkes på flere måder. Er det en kritisk kommentar til samfundets ’maskineri’, eller er det mere konstaterende og omsorgsfuldt? Hendes værker stiller skarpt på relationen mellem det individuelle og det systemiske – og gør os bevidste om de strukturer vi er en del af.
Lea Guldditte Hestelund arbejder primært med skulptur, performance og med fotografi. Hun arbejder med materialer som marmor og metal, men også med selve kroppen, som formbart materiale. I de to værker Hissy Fit, er det hendes egen krop der er udgangspunktet. En omsorgskrop, som kræver speciallavet udstyr til at passe på sig, eller sikkerhedsudstyr, som undertitlen antyder. Titlen Hissy Fit antyder dog også til et hysterisk anfald, som historisk set er koblet sammen med kvinden og om trækker en række konfliktfyldte kulturelle og historiske referencer med sig. Balaklavaen og refleksdragten, som Hestelund har på, altså sikkerhedsudstyret, støtter den sårbare, omsorgsfulde krop, der ikke kan eller vil bære alene.
