Med kunstprojektet Er lyset for de lærde blot? har den danske kunstner Anders Bonnesen skabt en totalinstallation særligt til lokalet Kredsen på Vartov og trappeopgangen, der fører op til lokalet.
Kunstprojektet tager afsæt i rummets historie som ramme om frisindet diskussion og i N.F.S. Grundtvigs sang, der har samme titel som kunstprojektet og blev skrevet til indvielsen af Kredsen i 1888.
Himlen over Kredsen
I trappeopgangen op mod Kredsen har Bonnesen installeret 18 landskabsmalerier i guldrammer. Maleriernes egentlige motiver er skåret bort, så kun himlen fra de originale malerier er tilbage, hvorefter rammerne er tilpasset de nye motiver. De bearbejdede malerier fremstår som udsnit af et grænseløst himmelrum, hvor skiftende kunstneriske fortolkninger af himlen træder frem på tværs af værkerne.
I selve Kredsen har Bonnesen installeret et glasloft der bærer Grundtvigs håndskrevne manuskript til sangen. Glasloftet antyder, at rummet ikke længere har noget loft, og at lyset fra himmelen skinner ned gennem Grundtvigs ord.
Myten om Grundtvigs røde stol
Kredsen blev skabt som et sted for fri debat. I dag benyttes lokalet på mange forskellige måder – også stadig til debatarrangementer. Værket adresserer derfor også, hvordan lokalet og møblerne kan arrangeres og anvendes.
Anders Bonnesen har ombetrukket og malet 32 røde stole - alle forskellige - som derved repræsenterer forskellige positioner. Stolene tilbyder dermed plads til forskellighed i debat og samtale.
Den røde farve knytter an til farven i trappeopgangen og beskæftiger sig med en underliggende humor om en sejlivet fortælling om, at Grundtvig altid skulle have siddet i en bestemt rød stol i rummet. Det er dog ikke tilfældet, da den pågældende røde stol først blev designet i det 20. århundrede (og Grundtvig døde i 1872), men forestillingen om stolen har levet videre, ligesom Grundtvigs tanker om demokratisk debat og oplysning, har siddet på stolen. På samme vis kan Grundtvigs principper leve videre i en hvilken som helst af de røde stole.
Fleksibilitet er en central del af værket
16 borde har fået blå linoleumsflader, der knytter sig til himlene i trappeopgangens malerier. Bordene kan både bruges som borde og siddepladser og er konstrueret efter et stablingsprincip, så de også kan anvendes ved stående arrangementer eller som talepodier.
Rummets brugere opfordres til at ommøblere rummet efter deres behov. På den måde bliver rummets brug en del af selve værket. Indretningen forandrer sig i takt med de mennesker, der anvender lokalet, og bliver samtidig en konkret måde at arbejde med den forskellighed og frisindede diskussion, som kendetegner både Kredsen og Grundtvig.
Om Anders Bonnesen
Anders Bonnesens arbejde er alsidigt, men har som oftest sprogets forhold til den omgivende virkelighed som sit omdrejningspunkt. Han bearbejder ofte eksisterende genstande og giver dem en ny kunstnerisk betydning frem for at skabe nye værker.
Anders Bonnesen er uddannet fra hhv. Det Jyske Kunstakademi og Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra han tog afgang fra Billedhuggerskolen i 2005.