Et comisk Intermezzo.
Da jeg indviede Glyptotheket 1897 satte jeg i Nichen over ”Quand même” Ordene ”Dieu protège la France”. Disse smukke Ord stod paa de franske Mønter, og som levede paa Folkets Læber, baade i Sang og Tale, da jeg i min Ungdom var i Frankrig, dem vilde jeg nu sætte dér.
Andreas Weis og Koch var imidlertid der imod – af politiske Grunde, for ikke at støde Tydskerne, og jeg havde den Ærgrelse at maatte slette dem ud.
Da nu President Fallières 1908 besøgte Glyptotheket havde jeg forberedt en lille Tale, som jeg holdt foran ”Quand même”. Jeg udtalte da, at jeg vilde have sat disse skjønne Ord over Gruppen, men var bleven tvungen til, af politiske Grunde at slette dem ud. Men nu havde jeg lagt en Krands med de franske Baand, og paa denne havde jeg skrevet Ordene, ”ces belles paroles qui font vibrer mon coeur”, og jeg udraabte med bevæget Stemme, som hørtes over hele Salen ”Dieu protège la France”. Fallières trykkede min Haand noget forlegen, men jeg anede Ingenting.
Først bagefter fik jeg at vide hvilken comisk Situation jeg havde fremkaldt.
For de franske Gudsfornægtere, til hvilke Fallières og hans Stab hører, ere disse gamle Ord en Torn i Øiet, og der havde staaet en stor Strid om dem i Frankrig.
Til Forargelse for alle veltænkende, og til Triumf for alle Gudsbespotterne, vare de blevne fjernede fra Mønterne. Franskmændene følte sig derfor yderst generede af min Tale, idet de bildte sig ind, at det var Hensynet til den franske Ateist Politik, som havde tvunget mig til at tage Ordene bort, men paa Varmen af min Stemme havde de dog mærket, at jeg alligevel ikke meente noget Ondt dermed.
Men nu gik denne Historie igjennem alle de franske Blade heelt ud i Colonierne.
Regeringsbladene omtalte dette ”Incident” som en Misforstaaelse – hvad det jo ogsaa var.
Enkelte Rødhuder skjældte mig ud, men de clericale Blade, og det syntes at være de fleste berømmede mig til Skyerne med Overskrift som: ”Une leçon bien mérité à M. Fallières”.
”Un Danois qui parle bien”
Ja enkelte berømmede min catholske Tro !!
Det var gefundenes Fressen for Oppositionen. Jeg havde, uden at ane det, slaaet paa en Streng i Franskmændenes Hjerter og i lang Tid derefter nød jeg den tvivlsomme Ære at være Gjenstand for deres Opmærksomhed.
Til mig selv personlig strømmede Takskrivelser og smigrende Henvendelser ind !!!
C.J.