I samtalen tager billedkunstner, Tue Greenfort, professor på DTU Energy, Tejs Vegge, arkitekt og kunstrådgiver og Tyra Dokkedahl udgangspunkt i det stedsspecifikke kunstprojekt, som Tue Greenfort har skabt til DTU Campus’ nyopførte bygning, Climate Challenge Laboratory. 

Klimaudfordringer og løsninger 
I efteråret 2024 åbnede DTU Lyngby Campus deres ambitiøse nybyggeri, Climate Challenge Laboratory, hvor mikrobiologer, elektrokemikere, robotforskere og fysikere skal indgå i tværfagligt samarbejde.

Til det nye byggeri har billedkunstner Tue Greenfort skabt et stedsspecifikt kunstprojekt, bestående af fire enkeltstående værker. 

Værkerne er integreret i bygningens arkitektur og skal fungere som en del af det videnskabelige miljø, hvor studerende og forskere arbejder med løsninger på de aktuelle klimaudfordringer.

Bliv klogere på kunsten og stedets forskning
Ved en særlig samtale den 28. maj kl. 16-18 mellem billedkunstner Tue Greenfort, professor ved DTU Energy, Tejs Vegge og kunstrådgiver, Tyra Dokkedahl, der er modereret af journalist, Iben Maria Zeuthen, åbnes for indblik i den kunstneriske proces, det tværfaglige samarbejde og de tematikker, der ligger til grund for værkerne. 

Med fokus på krydsfeltet mellem kunst, videnskab og klima vil panelet diskutere, hvordan æstetiske udtryk kan bidrage til refleksion og nytænkning i en forskningskontekst. 

Der vil i forlængelse af panelsamtalen være mulighed for en introduktion til kunstprojektet af Ny Carlsbergfondets bestyrelsesmedlem, Toke Lykkeberg, ligesom publikum denne eftermiddag kan opleve de fire værker i bygningen.

Der er gratis adgang for alle. 

 

Tid og sted
Tid: 28. maj kl. 16-18

Sted: Climate Challenge Laboratory, DTU Lyngby Campus, Bygning 313

Transport
Fra København Hovedbanegård:

  • Tag S-tog linje A mod Hillerød
  • Stå af på Lyngby Station (rejsetid ca. 20 minutter)
  • Fra Lyngby Station: tag bus 300s mod DTU. Stå af ved "DTU"
  • Til fods fra stoppested til Bygning 313: Følg skiltning til Climate Challenge Laboratory eller Bygning 313 – det ligger centralt på campus.

Bus fra Nørreport (ca. 35 min)

  • Du kommer også hurtigt fra Nørreport til DTU Lyngby Campus med Bus 150S og 15E.