Fra ultimo januar 2027 samles ansøgninger, bevillinger, dialog med fondet og udbetalinger i én ny portal; GrantOne.
Det nye system gør kommunikationen mellem ansøgere og Ny Carlsbergfondet enklere og giver et bedre overblik over ansøgninger, udbetalinger og korrespondance.
Men du skal som ansøger være opmærksom på, at der vil være en periode, hvor du ikke kan se eller ændre dine ansøgninger.
Ansøgningsprocessen vil også være anderledes end tidligere, så vi beder om tålmodighed og forståelse for den nye proces.
Her er hvad du skal være opmærksom på
Har du en ansøgning undervejs, i proces eller har du planlagt en ansøgning denne vinter, så skal du være opmærksom på den ændrede ansøgningsproces - både mens ansøgningsportalen skiftes og efterfølgende i den nye ansøgningsportal.
Frem til 30. november 2026
- Du søger og har dialog om din bevilling i GrantControl som normalt.
- Er du i gang med en ansøgning, som endnu ikke er indsendt (en kladde), skal du gemme den lokalt på din computer, eller afslutte ansøgningen og indsende den senest den 30. november. Kladder flyttes ikke med til den nye ansøgningsportal.
1. – den 21. december 2026
- Nye ansøgninger indsendes i den nye portal. Vi linker til den nye portal, når den åbner i december.
- Har du en bevilling, anmoder du fortsat om udbetaling i GrantControl (den nuværende ansøgningsportal) – senest 10. december: Følg linket her til GrantControl.
- Du kan se dine ansøgninger og bevillinger i GrantControl frem til 21. december.
21. december 2026 – ultimo januar 2027
- GrantControl lukker.
- Har du en bevilling i systemet, vil du ikke kunne se den i perioden fra den 21. december til slut-januar 2027 (når den nye ansøgningsportal åbner, vil du igen kunne se dine tidligere indsendte ansøgninger).
- Du vil heller ikke kunne anmode om udbetaling eller få udbetalinger i perioden.
- Du kan søge i den nye ansøgningsportal GrantOne, når din kategori er åben for ansøgninger.
Fra ultimo januar 2027
- Alt foregår i den nye ansøgningsportal GrantOne. Har du en aktiv bevilling, får du en e-mail i januar med link til at aktivere din profil.