På modellerede bakkelandskaber vokser krybende timian og bregner nu frem. Planterne begynder langsomt at dække landskabet og skifter farve med årstiderne. Mellem bakkerne løber brudstykker af en asfalteret miniaturevej side om side med små gadelygter, som man kender dem fra trafiklegepladser.

Værket tager afsæt i en miniatureudgave af verden, hvor de nedskalerede elementer både forestiller og fungerer som deres forbilleder. En bakke af sten, jord og planter er således både en model af en bakke og en virkelig, lille bakke.

Et landskab, der forandrer sig med blikket

To højttalere i forhallen afspiller nu et symfonisk musikstykke, som Mads Frøslev har komponeret til at indgå i Nina Beiers værk. Højttalerne er placeret ved nøje udvalgte udsigtspunkter, hvor vejstykkerne samler sig til ét sammenhængende forløb, der slynger sig gennem landskabet og forsvinder mod horisonten. Set fra siden falder billedet fra hinanden igen i gentagelser af bakker, veje og lygter. 

Synsvinklen er dermed afgørende for oplevelsen af VEJEN. Værket arbejder med en logik, der minder om teaterkulissens, hvor elementerne samler sig til et samlet billede fra bestemte positioner, men fremstår som adskilte dele fra andre.

Vejen som motiv

Vejen er en velkendt metafor for livets gang og har siden middelalderen været brugt som symbol på tilværelsens op- og nedture. I romantikkens landskabsmaleri blev motivet videreudviklet med skildringer af vejr, årstider og tidspunkter på dagen, der kunne udtrykke sindstilstande og skabe rum for eftertanke.

Senere er vejen ofte blevet brugt som afsluttende motiv i film og tegneserier. Vejen, der fører væk fra kameraet, eller rytteren, der rider mod solnedgangen, markerer fortællingens afslutning, mens vejen fortsætter uden for billedet.

Se filmen om værkets tilblivelse her.

Værket er doneret til Aalborg Universitetshospital af Ny Carlsbergfondet.  

Om Nina Beier

Nina Beier (f. 1975) er uddannet ved Royal College of Art i London og arbejder blandt andet med skulptur og installation. I sin praksis tager hun ofte udgangspunkt i eksisterende billeder, genstande og adfærd, som hun placerer i nye sammenhænge for at undersøge deres skiftende betydning og værdi i samfundet. Hendes værker er blandt andet blevet vist på Tate Modern i London, Museo Tamayo i Mexico City, Kiasma i Helsinki og High Line i New York.