Sønderstrand på Rømø blev i sommeren 2023 udvalgt som ét af ni steder i landet, der har et særligt potentiale, som man vil forløse gennem initiativet ’Stedet Tæller X’.
Sønderstrand er verdensarv. Her er horisonten grænseløs, der er hav og himmel, sand og skønhed, så langt øjet rækker, og oplevelsen af at være lille som menneske i naturen meget stærk. Med sin bredde på op til tre km. er Sønderstrand på Rømø en af verdens bredeste strande, og den vokser sig stadigvæk større. Stedets unikke kvaliteter står dog i skyggen af den oplevelse, man får, når man ankommer til stranden, hvor skilte og parkerede biler blokerer for det helt særlige udsyn.
Fra december 2023 til februar 2024 har tre teams bestående af kunstnere og arkitekter deltaget i en idékonkurrence om at udvikle den bedste idé til et kunstnerisk og landskabsarkitektonisk værk, der kan skabe en ny ankomst til Sønderstrand, som både tager godt imod lokale og turister og samtidig på respektfuld vis understøtter oplevelsen af den storslåede natur.
De deltagende teams har alle begået en fin, tværfaglig analyse af stedet og udviser i deres forslag stor forståelse for Sønderstrands unikke kvaliteter, og hvordan oplevelsen ved ankomsten til og mødet med den grænseløse horisont kan understøttes og nuanceres.
Et enigt bedømmelsesudvalg har udpeget Karin Lind og tegnestuen Nyboe Andersen Landskabs forslag ”Vejs Ende” som vinderforslag.
Vinderforslagets bærende idéer
I Vejs Ende foldes Sønderstrand ud i et geomorfologisk perspektiv fra Rømøs opståen som sandbanke over nutidens menneskelige aktiviteter til fremtidens klitlandskaber med følgende tre greb: Sønderstrandvej som tidslinje; ankomststed med skulpturel regenerering af landskabet og udsigt til fremtidens landskabelse.
Sønderstrandvej løber som en tidslinje på tværs af Rømøs klitdannelser og forbinder 1., 2. og 3. klitrække og ender i den store strandflade med udsigt til 4. klitrække og fremtidens landskab. Rumleskinner nedfældet i vejen skal markere, hvor man krydser de geologiske klitrækker.
Ved ankomststedet tegnes det regenererende landskab op og indrammes af skulpturelt vinklede linjer. De trækkes fra digekronens eroderede form til de mindre sandbanker på ankomststedet, hvor de former et opholdsrum. De massive egetræskanter er i vater. De vil både forsvinde ind i og skyde sig ud af terrænet og her skabe nye betingelser for plantevækst og sandaflejring. Kanterne leder folks færden og inviterer til aktivitet, ophold og eftertænksomhed.
Fra udsigtsstedet kan man se de nye klitdannelser ude i horisonten. Med pælerækker, ligeledes i vater, skabes sigtelinjer mod de fjerne landskaber, som samtidig formidler forandringsprocesserne. Pælene breder en vifteform ud over landskabet og rækker mod horisonten.
Bedømmelsesudvalgets bemærkninger
Vejs Ende er en robust og overbevisende idé til, hvordan man med simple, men poetiske greb kan løfte ankomsten til Sønderstrand og på nænsom vis sætte ramme om oplevelsen af den grænseløse horisont og samtidig skabe gode muligheder for ophold og fællesskab. Forslaget lykkes med at forholde sig til et sted, hvor udgangspunktet er stor flygtighed og foranderlighed. Det peger på og understreger de kvaliteter, stedet allerede har. De elementer, der tilføjes, vokser sammen med omgivelserne i en parallel skulptur- og landskabelse. Den skulpturelle kantlinje optegner klitlandskabet horisontalt og understreger bevægelsen – både kroppens og landskabets – mens pælerækkerne løfter øjet op og ud. Forslaget svarer på programkravene på en måde, der viser en god forståelse af og indlevelse i stedets kvaliteter.
Kanterne vil bryde frem og forsvinde i klitterne, og tegningen vil ændre sig i takt med tiden. Forslagets centrale princip er dermed ikke at begrænse eller fastfryse, men derimod at understrege stedets naturlige kræfter og dynamikker, hvilket bedømmelsesudvalget ser som et af forslagets store styrker.
Forslaget inkluderer oplevelser for både gående og bilister. Rumlerillerne på Sønderstrandvej bliver et formidlingsværktøj – en selvstændig oplevelse, som samtidig forbereder krop og intellekt på mødet med horisonten og fremtidens landskab.
Den detaljerede formidling og placering af servicefaciliteterne på parkeringsområdet er udtryk for en bevidst tilbagetrækning, mens ankomstpladsen sættes fri til den sanselige oplevelse af landskabet, de nære klitter og den udstrakte horisont. Samlet set sammenfletter forslaget på en stærk og overbevisende måde kunst, landskabsarkitektur og formidling med stedets praktiske udfordringer. Et forbilledligt stykke land art på Sønderstrands præmisser.
Forslaget lykkes med at gribe og forstærke oplevelsen af Sønderstrands unikke natur – både sandets flygtighed, landskabets foranderlighed – i forslaget kaldet ”landskabelsen” - og den udstrakte horisont, som ledelinjerne i forslagets pæleformationer peger mod.
Vejs Ende er et overbevisende bud på, hvordan man med et stedsspecifikt og samlende kunstnerisk og landskabsarkitektonisk værk kan guide de besøgende gennem området på en måde, der understøtter stedets unikke kvaliteter, fletter sig respektfuldt ind i landskabet, og giver de besøgende viden om klitlandskabets fortid, nutid og fremtid.