Kære Christian,

Selvom det hårdnakket hævdes, at du er tysker, så har du været en særdeles markant og central skikkelse i dansk kunstliv i mange år. Også i og for din egen generation, helt siden Værst-årene med bl.a. Frandsen, Nørgård, Kvium. Som kunstner har du arbejdet i forskellige retninger – i meget forskellige retninger. Du er fx en af dem, der også har excelleret i det olfaktoriske register, vi kan minde om ”Anamnese” fra 1986, som var eller blev til harsk margarine, og selvfølgelig om ”Scene” fra 1993 med de rådnende grisekroppe. Nogle ville mene, at dette er provokerende værker. Men jeg vil først og fremmest kalde det radikale værker.  ”Kunst skal være radikal”, har du engang udtalt i et interview. Og du, Christian, er ikke en der siger ét og gør noget andet. Jeg ved ikke, om du også har sagt, men du kunne i hvert tilfælde have sagt ligesom Jorn: ”Kan man ikke gå til yderligheder, skal man slet ikke gå”.

Dit arbejde omfatter konfronterende modbydelighed, men rummer også klassisk skønhed – med og uden modhager. Gerne med. Og ”verden er jo ond, det ved selv et barn”, som C.V. Jørgensen synger.

Du er som kunstner drevet af vilje til form, en vilje som hos dig er lykkeligt forankret i en udpræget evne til at forme. Spændvidden og kompetencen i dit arbejde som billedhugger er enorm, som man bl.a. kunne se det på din store retrospektive udstilling ”Genfærd” fra 2010 på ARoS. At du kan og vil formen helt ned i detaljen, ser vi bl.a. i dit arbejde i Lyngby Kirke (alter, krucifiks, vindue, 2012). Alterdugen er faktisk af marmor, men tilvirket så forunderligt, at den rummer både tekstilets flygtighed, dets nervøse flagren og marmorets kølige konstans, dets tyngde. Apropos spændvidde kan man også bare minde om ”Andante”, din betagende installation i Cisternerne, her fra sidste år.

Og som om alt dette ikke var nok, så er du desuden en mesterlig tegner – det ser vi bl.a. i dine store kulskitser, som på en lavmælt indtrængende måde kan emme af både liv og død ‒ samtidig.

Kunst skal være radikal. Kunst skal have form – blive til form. Og form skal formes. Det kan du. Til det yderste, til yderlighederne. Det er mig derfor en udsøgt ære og glæde i dag på Fondets vegne at kunne overrække dig Ny Carlsbergfondets kunstnerlegat på 100.000 kr.

Morten Kyndrup