”Offer for en samler” var den danske titel på John Fowles’ debutroman fra 1963, ”The Collector”. Jeg ved ikke, om du er et offer. Men samler, dét er du. Du samler forskellige ting og billeder, og så bruger du dem sidenhen i din kunst. Du har engang udtalt i et interview: ”Jeg har alle billederne. Det er dine billeder, det er vores billeder, alles, og jeg får dem til at hænge sammen”. Ja, det gør du – men ”hænge sammen” tænker du ikke på nogen harmoniserende eller ensgørende måde. Tværtimod. Du skaber din egen slags sammenhæng. Din sammenhæng i collagerne er uselvfølgelig, ofte forbløffende, den er egensindig, og den er fremfor alt stoflig, når du udstiller og konfronterer de enkelte komponenter.
På den måde laver du dit helt eget spor gennem kunsten. Du var tidligt med i bl.a. Kørners Kontor (Kørner, Kaspar Bonnén, Tal R.). Men dengang og siden har du nu mest været dig selv. Det er der mange eksempler på. Et monumentalt ét er det mageløse Gesamtkunstwerk ”Stille Teater” fra 2008 (som Ny Carlsbergfondet i øvrigt var med til at støtte fremstillingen af), og som siden også indgik i din store udstilling ”Wunderkammer of Formlessness” i bl.a. Oslo et par år senere. ”Wunderkammer” er faktisk et meget godt emblem for dit arbejde. For som i et Wunderkammer vil du vise det, der er, det værende, som stof, som form, som materialitet – men idet du gør det, transformerer du det til noget andet. Noget andet, som så jo alligevel er det samme, men nu gjort synligt i en distinkt stoflighed. Det bliver til komposit, det fremstår som sammen-sat, men stadig som det, der er der. Eller rettere var der. For nu er det jo blevet noget andet.
Det samme som noget andet – tydeligt, kompromisløst og nu med en retning, vi ikke kendte. Eller måske snarere: som vi først nu indser, at vi godt kendte. Det lyder kompliceret, men det er i virkeligheden fuldstændig enkelt, når vi møder det. Det fik mig til at tænke på et par strofer fra et digt af Inger Christensen (fra Alfabet), der lyder sådan her:
”Som når et rum fra en
drøm på en rejse engang
er netop det rum, man
kommer hjem og flytter ind i”
Så enkelt opleves det. Men det er først samlet ind og siden sat sammen, komponeret, som man siger. Det er mig en stor ære og glæde i dag på Fondets vegne at kunne overrække dig Ny Carlsbergfondets kunstnerlegat på 100.000 kr.
Morten Kyndrup