Kære Sophia

Du har på mange måder valgt din helt egen vej i dansk samtidskunst. Skulptur, som er dit gebet, er jo form i rummet. Og du har skabt en række bemærkelsesværdige tredimensionelle værker i form af skulptur – også for Ny Carlsbergfondet. Du arbejder imidlertid også todimensionelt, især med foto. Det mærkelige, eller forunderlige, er at dine todimensionelle arbejder også fremfor alt er skulptur, er form i rummet, ikke former på væggen. Du bruger ofte dig selv som en del af motivet i dine fotoopstillinger eller installationer, som de jo egentlig er. Nogle gange kan man se, at det er dig – andre gange, ikke. Men du gør også dig selv til skulptur i de værker. Det kunne man så tænke var subtile (eller måske fortærskede) udsagn om kunster-subjektiviteten. Det kunne være en metafortælling, en leg med afsenderpositioner à la Cindy Sherman eller Tracey Emin. Men det er det ikke. Det er slet og ret skulptur. Det er form i rummet.

Dit arbejde i det hele taget er fremfor alt karakteriseret ved en uimodsigelig vilje til form. Vilje helt ned i den mindste detalje som akkuratesse, akribi, finish. Alt det gør, at der er noget nærmest delikat (har nogen træffende sagt) over dine værker. Ikke en delikatesse, som lefler for sin beskuer, for på en måde er dine værker alligevel vanskeligt tilgængelige – de er bortvendte, de er sluttede i sig selv, og de rummer ingen lette henvisninger til betydningernes motorveje. Men de rummer udfordringer, og vil man i lag med disse værker, må man tage deres udfordring på sig. Man må spørge: ”Hvad vil denne form mig?” ”Vil den mig?” ”Vil jeg den?” Måske er svaret benægtende, og det er faktisk godt og vigtigt, at det kan være det. Der er blandt andet det, der gør kunst til kunst – at svaret aldrig er givet på forhånd og for enhver. 

Om de nu vil mig eller dig eller ej… det, der står tilbage, er, at dine værker fremfor alt og med en næsten uimodsigelig autoritet vil sig selv som form i rummet. Og mødet med denne form gælder selvfølgelig formen selv. Men mødet gælder også – og ikke mindst – denne vilje til form, der ligger i værkets gestus, i dets henvendelse. Og denne gestus, denne henvendelse er din: Imponerende, egensindig og forunderligt færdig, fordi den er gjort færdig.

Og det er mig således en ære og en glæde i dag at kunne overrække dig Ny Carlsbergfondets kunstnerlegat på 100.000,- kr.