En lyrisk installation bestående af seks organiske lamper hængende fra loftet af Mette Vangsgaard (f. 1968) er tiltænkt en plads i museets nye tilbygning. Dertil kommer en lille græskarkande og en smuk kalabasformet vase i stentøj fra ca. 1900 af Pierre-Adrien Dalpayrat (1844-1910), der forholder sig til museets eksisterende samling af keramik.
Dansk samtidskunst
Som store eksotiske frugter hænger Vangsgaards glaslamper ned fra loftet i en slags lianer. Hun leger med materialerne og blander glas og tekstil i sit organiske formsprog. Lamperne lyser i forskellige nuancer af grøn, gul og lyserød. Og glassets foranderlige overflade giver dem en særlig sanselighed. Med sit valg af materialer, form og teknik går Vangsgaard i dialog med den franske art nouveau-tradition, der var optaget af formgivning af enhver art, helt ned til brugsgenstande som lamper. På den måde taler installationen ind i museets samling af dansk kunst fra omkring 1900.
Mette Vangsgaard (f. 1968) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og arbejder med maleri, keramik og collager i et farverigt univers. Hun har udstillet på bl.a. TRAPHOLT, Brandts, Kunsten og CLAY Keramikmuseum.
Fransk keramik omkring 1900
Glasurerne spiller en afgørende rolle i Dalpayrats lille kande og vase. I vasen bringer kunstneren den karakteristiske røde sang de boeuf-glasur i spil på en ny måde ved at kombinere den med en intens irgrøn. Og Dalpayrat er netop kendt for sin nyskabende brug af farvet glasur. Samme røde glasur fra vasen, også kaldet ’Rouge Dalpayrat’ efter kunstneren selv, går igen i kanden.
Pierre-Adrien Dalpayrat blev født i Limoges i Frankrig i 1844. Han begyndte som fajancemaler, inden han i 1889 slog sig ned i Paris og dedikerede sig til sit arbejde som pottemager. Han fik en helt central rolle i den kunstneriske udvikling af keramik og stentøj i Frankrig. Hans værker kan i dag ses på bl.a. Musée d’Orsay i Paris og Metropolitan Museum of Art i New York.
