De Malede Vasers Grav (Tomba dei Vasi Dipinti) blev opdaget i 1867 i etruskerbyen Tarquinia. Gravkammeret fremstod velbevaret frem til 1960ernes ’tombaroli’, eller gravrøvere, der efterlod kammeret hårdt medtaget. Store dele af gravens vægmalerier blev af gravrøvere skåret af med motorsav, hvilet resulterede i uigenkaldelige skader. Derudover havde en hvid patina af salte og mikroorganismer lagt sig over de bemalede vægge, og planter og hårdføre rødder var ved at nedbryde freskernes maling fuldstændigt.
Efter flere måneders omfattende restaurering kan konservatorer nu præsentere De Malede Vasers Grav med fornyet kraft. Freskerne står i dag på ny som en sjælden velbevaret tidskapsel fra et oldtidsfolk, som tog mange af deres hemmeligheder med sig i graven.
Til banket med etruskerne
De Malede Vasers Grav er dateret til de sidste år af det sjette århundrede f.v.t. Gravkammerets bemalede vægge og loft beretter om gravens ejere, et ægtepar og formodentlig deres børn, til banket med hvirvlende dans og musik omkring dem. Kammerets loft er dekoreret med små røde firebladede blomster og tympanonet med søslanger og søheste. Tympanonet, det arkitektoniske trekantede gavlfelt kendt fra klassiske templer eller nuværende kirker, vender ud mod konsollerne, der igen støtter loftets illusoriske bjælker. Som totalværk udgør vægmalerierne et unikt vidnesbyrd og eksempel på den dekorative kvalitet, detaljerigdom og originalitet i etruskernes kunst.
Carl Jacobsen og de etruskiske gravmalerier
Ny Carlsbergfondets grundlægger Carl Jacobsen var meget interesseret i de bemalede etruskiske grave, som han selv besøgte flere gange. Etruskergravene er enestående for studiet af vægmaleriet i antikken, hvad Carl Jacobsen allerede var klar over, da han i 1895 indledte sit store projekt om at få udfærdiget kopier på lærred af gravenes vægge. Da han havde modtaget gengivelsen af malerierne fra netop De Malede Vasers Grav, besluttede han sig for at gøre Glyptoteket til et sted for kopier af etruskiske fresker. Takket være Glyptotekets samling og de kulturelle bånd mellem Danmark og Italien har Tarquinias konservatorer således kunnet få indsigt i, hvad der engang var bevaret.
Om Det Danske Institut i Rom
Det Danske Institut i Rom har gennem mange år samarbejdet med de italienske myndigheder med henblik på restaurering og konservering af etruskiske vægmalerier, og instituttet har også været en væsentlig samarbejdspartner omkring projektet i Tarquinia.
Instituttet har til formål at bevare og videreudvikle de kulturelle bånd mellem Danmark og Italien. Siden 1967 har instituttet huset danske forskere og kunstnere med studieformål i Italien, med mangeårig støtte fra Carlsbergfondet. Således danner instituttet fortsat rammer for forskningsprojekter, kunstnerisk arbejde og kulturelle aktiviteter indenfor kunst og videnskab.
Tarquinia og dødebyerne
Tarquinia i provinsen Viterbo, omtrent 80 km nord for Rom, er særligt kendt for sine etruskiske nekropoler, eller dødebyer, med mere end 6000 grave fra oldtidscivilisationen Etrurien. Blandt de tusinde gravkamre er ca. 200 gravkamre dekoreret med farverige freskoer, der skildrer religiøse og festlige scener fra etruskernes liv, dateret mellem det syvende og andet århundrede f.v.t. Sammen med nekropolen i Cerveteri er Tarquinia et af de største arkæologiske områder for etruskisk kunst og blev i 2004 optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste.
