Bogen Poppies Mutate into Bats går kronologisk til værks, når den beskriver Reuter Christiansens liv og virke. Den er inddelt i fem livsperioder og efterlader til sidst hvide sider til fremtiden. Udgivelsen skal ikke opfattes som et tilbageskuende mindeværk, men som en oversigt over en kunstner i evig proces. Det kan let virke klichéfyldt at forsøge at forstå kunst gennem kunstnerens egen historie, men bogens bidgradydere viser, at Reuter Christiansens levede liv beriger hendes værker på stærkeste vis.
Sammenhænge og symboler
Reuter Christiansens værker og stil udvikles og udforskes til stadighed, men et af de grundlæggende temaer i hendes kunst er at forstå sig selv i relation til verden. Hun mestrer at vise den større politiske indflydelse på det nære og intime. Hun skaber sammenhænge. Det symbolske og abstrakte sættes sammen med det stedsspecifikke og konkrete.
Netop symboler er noget, Reuter Christiansen gør meget brug af. Mytologiske og kendte figurer, brudstykker af historier og religiøse ikoner indgår i hendes værker. Selvom de ikke skal tolkes helt bogstaveligt, åbner de for en større fortælling og understreger, at hendes kunst skal forstås i en kontekst.
Valmuer
Det første symbol, man møder i bogen, er selvfølgelig valmuer. Som blomster på en mark er de smukke, men de giver også konnotationer til blod, skrøbelighed og i sidste ende døden. I en serie af tidlige værker beskæftigede Reuter Christiansen sig med den røde blomst, og her ser man tydeligt hendes brug af modsætninger og symboler. Bagved en smuk, rød blomstermark ligger døde soldater i den kolde, hvide sne.
Cold cases
Reuter Christiansen har aldrig ført protokol over, hvor hendes værker befinder sig. Hendes assistent Mai Dengsøe beskriver derfor, hvordan nogle værker er blevet solgt ud af stalddøren, nogle er faldet af en trailer på vej til udstilling, og nogle er bogstavelig talt gået op i røg. Der ligger derfor et stort arbejde bag at opdrive de mange værker, som vises i bogen.
Om Ursula Reuter Christiansen
Ursula Reuter Christiansen blev født i Tyskland i 1943, og hendes barndom blev således påvirket af krigen og det Tyskland, den efterlod. Hendes far kom først hjem, fem år efter krigen sluttede, hvilket betød, at hun udviklede et tæt forhold til sin mor, der alene tog sig af sine tre børn i de første år. I 1965 kom hun ind på kunstakademiet i Düsseldorf, hvor hun under Joseph Beuys blev uddannet billedhugger. Det var også her, hun mødte sin mand Henning Christiansen og af samme grund rejste mod nord, til Danmark. Her har hun boet siden i de naturskønne omgivelser på Møn og været professor ved både kunstakademiet i Hamburg og i København. I sit virke som kunstner har hun aldrig begrænset sig til en enkelt kunstform, men udfolder sig kreativt gennem mange forskellige medier.
