En mørkhåret teenager kravler på knæ med siden vendt mod beskueren. Hun drejer hovedet tilbage og kaster et tøvende blik ind i kameraets linse. Omkring hende spirer en lidt tilfældig blanding af græs og ukrudt, og bag hende rejser der sig et ståltrådshegn, der skiller forgrunden fra det tætte buskads. Pigen synes at være standset midt i sin bevægelse. Er hun på flugt, eller kommer hun os i møde?
Cinematografisk energi
Selvom fotografi fastfryser tiden, er Bustamantes værker aldrig statiske. Tværtimod synes kunstneren altid at antyde en begivenhed for sine beskuere. De minder på en gang om snapshots af virkelige mennesker og steder, men har – især i kraft af deres skala - karakter af at være nøje koreograferede tableauer, hvor det er op til os at forestille os en tid, sted og kontekst. Dette er også tilfældet i Amazone T.C.B 1.02. Det er som om, der er sket – eller skal til at ske noget lige før eller efter billedets øjeblik. Med andre ord skaber Bustamante en tøven i beskueren ved at slå en fortælling an, uden rent faktisk at tydeliggøre det. Et greb som fungerer som en slags cinematografisk energi.
De uklare mellemrum
Den tøven, som kendetegner værkets tidslighed, spejles i Bustamantes valg af motiver. De består ofte af scener, hvor vildtvoksende elementer sammenstilles med civilisatoriske former og menneskelige skikkelser. Pigens omgivelser i Amazone T.C.B 1.02 minder om kanter og grøfter ved siden af store veje, der både bærer tegnene på urbanisering og virker forladte og på vej til at blive generobret af naturen. På samme måde kropsliggør pigen selv en ubestemthed gennem hendes tøvende kropssprog over det androgyne udseende og ubestemmelige alder til den retroagtige beklædning. Hun synes at svæve mellem barndom og voksenliv, mellem fortid og nutid. Kunstneren beskriver effekten som et ”entre-deux” – altså et ”mellemrum”.
Samtidsfotografi
Som en del af Louisianas samling får Bustamantes værk selskab af andre internationale kunstfotografer som Rineke Dijkstra, Jeff Wall og Cindy Sherman. Tilsammen demonstrerer samlingen de seneste årtiers multimediale tendenser i feltet, hvor store formater og formelle virkemidler fra maleriet gerne blandes med den realistiske æstetik, som vi kender fra dokumentarisk fotografi.
Om kunstneren
Jean-Marc Bustamante (f. 1952) er uddannet indenfor fotografi og økonomi og arbejder i en bred vifte af medier. Han repræsenterede Frankrig i Venedig Biennalen i 2003 og har deltaget i Documenta 8, 9 og 10. Hans værker findes i samlingerne hos bl.a. Musée National d'Art Moderne, Paris, Museo Reina Sofia, Madrid, og Metropolitan Museum, New York. Siden 2015 har Jean-Marc Bustamante bestridt rollen som direktør for kunstakademiet École des Beaux-Arts i Paris.
