I filmen indgår fire cowboys – eller cowgirls – med mere eller mindre androgynt udseende. De befinder sig i en slags blindgyde, et støvet rum med vægge skabt af gammelt tømmer. På trods af deres cowboy-påklædning, opfører de sig ikke, som man ville forvente af cowboys. Deres optræden ligner en slags duel eller intens dans med pulserende bevægelser, nervøse tics og krampetrækninger, krops-spasmer og paranoide blikudvekslinger. Skiftende mellem sløvt og hurtigt tempo.
Kroppens traumecenter
Koester er interesseret i den østrigske psykoanalytiker Wilhelm Reichs idé om, at levede episoder og traumer fra et menneskes liv med tiden begraver sig i vores nerve- og muskelsystem. De hændelser, vi udsættes for i livet, lagrer sig i kroppens nervesystem og taler deres eget sprog gennem vores bevægelser og ansigtsmimik. I filmen retter Koester vores opmærksomhed mod de glemte erindringer, der har manifesteret sig i kroppen, og som pludselig dukker op som brudstykker fra en cowboys liv. De optrædende bevæger sig langsomt og snigende som på vagt over for potentielle farer, selvom ingen fjender er synlige i filmen. Næste øjeblik trækker de pistolerne, kaster med lasso, snurrer rundt og dukker sig, som var de midt i en skudduel. De skifter mellem at angribe og forsvare sig, som var de fastholdt i en permanent paranoid, trancelignende tilstand. Som var de styret af en underliggende kraft, der påvirker dem indefra.
Udfordrer heteronormativiteten
Koester fandt desuden inspiration til videoinstallationen i William S. Burroughs western-roman fra 1983 af samme navn, som handler om en homoseksuel cowboy med passion for skydevåben. Koester udfordrer med sin film den stereotype heteronormative cowboy-identitet, som ellers ofte er den vi møder i Hollywoods westernfilm. Værket tematiserer emnerne krop og bevidsthed i et spændingsfelt mellem virkelighed og fiktion. The Place of Dead Roads vil indgå i samlingspræsentationen ”Far From Home” når ARoS genåbner.
Om Joachim Koester
Joachim Koester (f. 1962) tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1993. Han brød igennem i 90’erne og har siden opnået succes både nationalt og internationalt. Hans tidlige værker kredsede om det offentlige rum, og hvordan dette er kulturelt konstrueret. De indeholdt ofte paralleller til performancegenren og den relationelle æstetik. Hans seneste værker har i højere grad handlet om forholdet mellem krop og ånd, fiktion og virkelighed. Han benytter ofte utopiske eller glemte fortællinger og myter i sine værker. Koester har bl.a. vundet Den Danske kunstkritikerpris (2013). Samme år blev han hædret med Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat.
