Performanceprogrammet Up Close – Performancekunst på Folkemødet tager ikke plads på de klassiske scener, hvor debatterne foregår, men i rummene mellem debatterne – på steder og i situationer, hvor folk er åbne for nye møder, men måske ikke som udgangspunkt forventer at møde et performanceværk.
Up Close blev etableret i juni 2020 som en ny performancefestival som del af Ny Carlsbergfondets covid-19-initiativer, hvor 18 af landets førende kunstnere kunne opleves i historiske rammer midt i København. Under Folkemødet vender Up Close tilbage og er denne gang kurateret i en Folkemøde-version af udstillingsbygningen Den Frie.
Gennem Folkemødet vil 7 af landets dygtigste performancekunstnere skabe en række udfordrende, nærværende og tankevækkende performances, der danner et alternativt reflektionsrum for Folkemødets deltagere og måske en uventet kunstoplevelse i en anderledes ramme. Programmet består af nyproduktioner udformet specifikt til Folkemødet, samt en række eksisterende performances, der er adapteret til de informationsmættede omgivelser.
Mød: Lilibeth Cuenca Rasmussen, Ragnhild May, Esben Weile Kjær, Nina Beier, Molly Haslund, Adam Christensen og Aske Høier Olsen.
De forskellige performances kan opleves i transporten undervejs til Folkemødet, som uventede nedslag i Allinges gader og stræder, på havnen og ved Carlsbergfamiliens plads og scene.
Lilibeth Cuenca Rasmussen
Dagen i dag er din deler både fysiske og mentale vitaminer ud i det offentlige rum i form af citroner med tekst på. Teksten er skrevet som en sonet, hvor det sidste ord i hver sætning, er det første på den næste citron. Teksten er altså sammenhængende, men fordelt ud på 60 citroner – svarende til 60 minutter pr. time.
Dagen i dag er din er en velmenende overskudsgestus; et ritual, der hylder og fejrer lyset og livet. De positive aspekter af tilværelsen betones, når Lilibeth Cuenca Rasmussen deler de friske citroner med påskrevne poetiske brudstykker ud til de forbipasserende på Folkemødet. Iklædt en særlig dragt med kæmpe hovedbeklædning og slør, der består af flertydige referencer til trosretninger og ritualer.
Kunstneren ønsker at sætte en refleksionsrække i gang i sit møde med en fremmed. Teksten er åben for fortolkning, men samtidigt hentydende til de nuværende globale udfordringer og politiske bekymringer.
Lilibeth Cuenca Rasmussen (f. 1970) er performance- og billedkunstner. Med en kritisk og humoristisk tilgang stiller hun skarpt på spørgsmål om etnicitet, identitet, køn, sociale relationer og tilhørsforhold.
Ragnhild May
Music for Children er en monumental træskulptur i form af en overdimensioneret blokfløjte. To musikere bærer fløjten rundt blandt Folkemødets gæster og giver spontane koncerter på udvalgte steder. Blokfløjten er opskaleret tidobbelt i forhold til en blokfløjtes sædvanlige størrelse, hvorved instrumentet opnår C2 som grundtone, der er den dybeste tone i det dybeste mandlige stemmeleje. På denne måde får blokfløjten, der ofte opfattes som støjende og skinger, en massiv og søjleagtig statur.
I 1920'erne udviklede den tyske musikpædagog Carl Orff sammen med Gunild Keetman Music for Children – en innovativ teori om børns musikalske uddannelse, hvor blokfløjten blev brugt som et slags overgangsinstrument, før man lærte at spille ”rigtige” instrumenter.
Ragnhild May (f. 1988) arbejder i krydsfeltet mellem billedkunst og musik. Hun kombinerer forskellige medier, heriblandt lyd, skulptur, video, installation og performance med konceptuel stringens, følsomhed og humor. Hun er inspireret af science fiction, feminisme, lydteori og forbrugskultur, fungerer Mays praksis som skarpe kommentarer til aktuelle samfundstendenser.
Esben Weile Kjær
Collider er et iscenesat sammenbrud. Et mentalt sammenbrud, et fysisk sammenbrud såvel som et strukturelt sammenbrud. Værket udfolder sig over flere dage og på forskellige lokaliteter og kan opleves som en installation, et billede og en performance.
Ved første øjekast ligner det en kollapset messestand, hvor der i midten ligger en person, som er brudt sammen. Men det, som umiddelbart ligner en ulykke, åbner sig langsomt som et poetisk univers af muligheder og nye sammenhænge.
Collider afsøger, hvordan der gennem sammenstødet og nedsmeltningen kan opstå uventede forbindelser og åbne sig nye horisonter, som i fremtiden måske blive til helt nye virkeligheder.
Esben Weile Kjær (f. 1992) undersøger, hvordan populærkulturen skaber karakterer, som kan performe igennem varer, medier og delbare billeder. Med arkitektur, elektroniske rytmer, lysshows, tekstiler, reflekterende elementer, video og liveoptrædener, zoomer Esben Weile Kjær ind på sin egen generation og udforsker dens fortællinger om ungdom og frihed.
Nina Beier
Med værket Cast opstiller kunstneren Nina Beier en række situationer på Folkemødet, hvor enæggede tvillinger indtager henholdsvis alkoholiske og ikke-alkoholiske drikke. Denne afgørende – men også ret usynlige forskel – skaber en vekselvirkning mellem det identiske og det modsatrettede.
Beier er fascineret af de mange betydningslag, som findes i mondæne objekter og dagligdagssituationer, og hvordan disse kan ændre sig afhængigt af konteksten. Ved at iscenesætte personer, dyr og genstande i nye sammenhænge bliver deres status og kompleksitet synliggjort.
Nina Beier (f. 1975) bevæger sig mellem social og institutionel kritik i sine performances, skulpturer, vægværker og installationer, der kombinerer materialer forbundet med både kunsthistorie og den globale økonomi. Hun tager forskellige kulturelle symboler ud af deres kontekster for at undersøge, hvordan repræsentationsmåder kan påvirke vores erfaringer.
Molly Haslund
Molly Haslunds Flower Drop er et spontant møde mellem kunstneren og tilfældigt forbipasserende. Performances skaber en situation, der vækker en varm social udveksling med en enorm buket blomster som bindeled. Værket handler om glæden ved at hjælpe og give. Og om at modtage en uventet gave.
Molly Haslund (f. 1976) arbejder på tværs af medier og strategier. Fra performance over skulptur til musik og tekst, undersøger Molly Haslund, hvordan vi som individer forholder os til hinanden, og hvordan fysiske omgivelser, situationer, normer, hierarkier og kropssprog påvirker os som mennesker.
Adam Christensen
Adam Christensens værker tager udgangspunkt i personlige oplevelser, som han uddyber med fiktive elementer. I sine videoer, performances og installationer iscenesætter han det hjemlige og stiller dagligdagen til skue, hvorigennem det teatralske brydes af intime og stille øjeblikke. På Folkemødet optræder han med Avel Mismo.
Adam Christensen (f. 1979) arbejder performativt og tværæstetisk med installationer, musik, tekstiler og video. Hans værker bygges op om den performende karakter, der synger eller beretter – om hjertesorg, melankoli, ensomhed og hverdagens trivielle dramaer.
Aske Høier Olsen
Folkemødet på Bornholm er et bombardement af politiske budskaber og målrettet kommunikation fra interesseorganisationer. Den surrealistiske trailer er et kunstnerisk åndehul i forklædning. Ved første øjekast ligner de to LED-skærme en reklamesølje som alle andre. Men ved nærmere eftersyn bliver det klart, at der ikke noget budskab at opdage. Tværtimod fremviser trailerens skærme et krydsklip – en slags collage – af forskellige holdninger, udsagn og kunstneriske fragmenter og løse referencer, men uden at det samler sig til noget entydigt eller endegyldigt.
Ud af den umiddelbare desorientering opstår eftertænksomhed, nye associationer og et friskt blik på omgivelserne. Der sættes perspektiv på det overlæs af holdnings- og sanseindtryk, som man konstant udsættes for, både på Folkemødet og i hverdagen. På den måde fungerer Den surrealistiske trailer som en kortvarig afbrydelse af det virvar af synspunkter, der florerer, og inspirerer samtidig til, at man selv sætter tankerne sammen på kryds og tværs, og danner sin egen montage af holdninger.
Aske Høier Olsen (f. 1997) arbejder med de narrativer og elementer, der er med til at forme vores navigation i populærkulturelle medier og situationer. Han arbejder med memes, filmtrailere, tekstbaserede værker og grafiske collager af samtidskunstneriske og historiske værker.