30 kunstværker af 15 forskellige, toneangivende danske samtidskunstnere er netop blevet installeret i Det Danske Generalkonsulats residens i New York under overskriften Art at the Residence. Projektet er realiseret på baggrund af en ansøgning fra Det Danske Generalkonsulat i New York til Ny Carlsbergfondet med ønsket om at sætte fokus på den danske kunstscene i konsulatets repræsentation.
Se video om Art at the Residence
Med sin spektakulære udsigt over Manhattan Bay og Brooklyn, samt ikoniske New Yorker vartegn som Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge, Ellis Island og World Trade Center indenfor øjenvidde, danner Residensen hvert år rammen om et stort antal arrangementer, hvor generalkonsulen som repræsentant for det officielle Danmark er vært. Fællesnævneren for disse arrangementer er fortællingen om det moderne Danmark i verden, det danske værdisæt og danske spidskompetencer med særlig vægt på bæredygtighed, innovation, lighed, demokrati, velfærd og globalt ansvar.
Blandt de amerikanske, internationale og danske gæster er ministerdelegationer, politiske ledere, erhvervsfolk, meningsdannere, forskere og NGOer samt medie- og kulturlivet.
Ny Carlsbergfondets bidrag til projektet ved Det Danske Generalkonsulats residens præsenterer et bredt og varieret udsnit af dansk samtidskunsts unge og etablerede navne. Kunstværkerne, der nu udgør Art at the Residence, har fondet erhvervet hos 12 forskellige gallerier for netop at sikre diversitet og bredde i projektets samlede udtryk.
Art at the Residence præsenterer blandt andet kunstværker af grønlandsk-danske Julie Edel Hardenberg og Boston-baserede Nanna Debois Buhl, der fra hver deres ståsted undersøger og beskæftiger sig med den danske kolonihistorie. Danmarks historiske og fortsatte virke i Grønland belyses i Hardenbergs Trophy – Pearls, og rollen som tidligere kolonimagt i Vestindien sættes i fokus i Debois Buhls Donkey Studios. Med plastikskulpturen 1 Kilo PET, giver Tue Greenfort den globale samtale om plastik- og klimaudfordringer et alvorsfuldt tvist, mens SUPERFLEX’ neonværk It Is Not The End Of The World inviterer beskueren til at overveje sin egen rolle i klimaudfordringerne.
Følgende kunstneres kunstværker indgår i Art at the Residence
SUPERFLEX
Kunstnergruppen SUPERFLEX’s lysinstallation It Is Not The End Of The World trækker tråde til storbylandskabets velkendte neonskilte. Sætningen som kunstnergruppen præsenterer, er et på en gang kryptisk og genkendeligt udsagn. Vi bruger det fx når vi skal opmuntre og vise omsorg. I SUPERFLEX’s værk er konteksten dog snarere dystopisk - den refererer til klimakrisen og menneskehedens undergang. Værket inviterer beskueren til at overveje menneskets rolle i klimakrisen og hvordan verden vil klare sig i fremtiden - måske uden os? Se video om It Is Not The End Of The World.
Julie Edel Hardenberg
Perlekæden som indgår i Julie Edel Hardenbergs værk, stammer fra Helene Joelsen, der arbejdede som tolk for lægerne på tuberkuloseskibet. Skibet sejlede langs Grønlands kyster i midten af 1900-tallet og behandlede sygdomsramte. På disse ture købte Joelsen kunsthåndværk fra de områder skibet besøgte. Hardenberg er i familie med Joelsen og har dansk-grønlandske rødder. Hun undersøger med sin kunst den koloniale arv og de magtforhold, der eksisterer mellem Grønland og Danmark. Kunstneren har selv oplevet hvordan de strukturelle mekanismer påvirker den grønlandske selvforståelse i form af white washing og racisme. Hardenberg peger bl.a. på den skizofreni, der ligger i at have en flerkulturel baggrund og den betydning det har for grønlænderne, at bo i et land der er indrettet efter en dansk samfundsmodel. Se video om Trophy - pearls
Gudrun Hasle
I perioden 2011-2016 broderede Gudrun Hasle i alt 51 Dannebrog-flag af restmaterialer såsom gamle trøjer og viskestykker. Dannebrog er Danmarks flag og findes overalt i den danske kultur. Flaget er ladet med national betydning og stolthed, men Hasles valg af materiale – nemlig restmaterialer, som er noget vi normalt ville smide ud - giver flaget et nyt betydningslag. Hos Hasle flagrer Dannebrog ikke stolt over de danske rapsmarker – det er anderledes og skrøbeligt – lukket inde bag ramme og glas.
Trine Søndergaard
Trine Søndergaard har med sine lavmælte fotografier afbilledet karakteristiske danske hovedbeklædninger fra det 19. århundrede - herunder ikke mindst tørklædet, der er blevet omstridt som nutidigt religiøst symbol. Hovedbeklædningerne er egnsspecifikke for København, Roskilde og Køge. På fotografierne bæres de historiske hovedbeklædninger af lokale piger, som foruden hovedtøjet, er iklædt deres eget moderne tøj; der sker på denne måde et clash mellem det nutidige og det historiske. Det er karakteristisk for Søndergaards praksis at beskæftige sig med skiftende tiders kvindeliv.
Klara Lilja
Klara Lilja er særligt inspireret af japansk populærkultur og alkymi. Arbejdet med keramik er i sig selv et næsten alkymistisk arbejde. Leret brændes af flere omgange mellem 700-1500 grader celsius og arbejdet med glasurer er en transformation med farveskift og krakeleringer. Liljas værker er fyldt med betydningslag – lige fra valget af farver og former, og ikke mindst værktitler, til kunsthistoriske referencer. Vi kan næsten forestille os en magisk havbund fyldt med søstjerner, eller sommerfugle der flyver rundt i en japansk Manga-tegneserie.
Eske Kath
Eske Kaths maleri bevæger sig mellem landskabsmaleri og abstraktion. Titlen Contained Landscape henviser til et indre landskab som kan opstå hos os, når vi ser hvordan fysiske landskaber er påvirket af mange års menneskelig udnyttelse. Værket inviterer beskueren til at overveje sin rolle i naturen og verden. Kaths landskabsmalerier har et drømmende islæt, men tegner også billedet af et globalt apokalyptisk landskab fyldt med forsvindingspunkter.
Tue Greenfort
1 Kilo PET består af PET-flasker smeltet sammen til en skulptur i grønne og blå farver. Værket henviser til hvad der kræves for at producere et kilo PET-plastik – nemlig 17,5 kilo vand. Desuden udleder det 40 g kulbrinte, 25 g svovldioxid, 18 g kulilte og 20 g dioxid i atmosfæren. Det kræver dermed meget større mængder vand at producere flaskerne, end der er ment til at skulle være i dem. Tue Greenforts praksis centrerer sig omkring klimaproblematikker. Han har i en lang række værker beskæftiget sig særligt med emballage og nødvendigheden i at genbruge det.
John Kørner (spejlproblemer)
Spejlproblem er navnet på de to skulpturer skabt af John Kørner. Begrebet ’problem’ har været gennemgående i Kørners praksis både som et tema han arbejder med, som fx når han inddrager samfundsproblematikker såsom sex trafficking, overforbrug og krig. Men også som et potentiale der kan forløses - næsten som et æg. Problemerne har således også fået en fysisk form i hans malerier, installationer og skulpturer: En oval, lodret-stående form som i dette tilfælde har udmøntet sig i skulpturer blæst i forsølvet glas.
John Kørner (maleri)
John Kørners Blick Auf Zugspitze indgik i udstillingen Intercontinental Super Fruits på MOCAD i Detroit. I maleriet ses en vindblæst kvinde, gående i Alpernes snelandskab iklædt modetøj med et æble i hånden. Verden bliver stadig mere globaliseret og et godt billede på dette, er supermarkeder i fjerne egne, som f.eks. på et bjerg, hvor der kan købes frugt og grønt, produceret i en anden del af verden. Supermarkederne er et sted, hvor der sker en kulturel udveksling og hvor globaliseringen er tydelig.
Hannah Toticki
Hannah Toticki arbejder i et væld af medier såsom skulptur, installation og performance. De tre værker udstillet er keramiske hjelme som med hver sin humoristiske titel henviser til følelsesmæssige tilstande, som hjelmene kan beskytte mod. Totickis praksis centrerer sig omkring en samfundskritik med fokus på work/life balance, økonomi og online tilstedeværelse. Selvom det er tunge emner, Toticki tager op, behandler hun det med en følsomhed og humor, som sætter fokus på følgerne, nemlig mangel på nærvær, følsomhed og empati.
Anna Sørensen
Anna Sørensens store krukke synes formel og stramt komponeret, men også legesyg og spontan. Sørensen har samme tilgang til keramikken, som når hun maler, men i keramikken er der flere detaljer og det kræver en kropslig dialog, hvis man som beskuer vil opleve hele værket. Krukken er motivisk bygget op af firkanter, mønstre og cirkler. Kontrastfarver er sat op mod hinanden og sammen med forholdet mellem de forskellige former og linjer skaber det en stærk dynamik i et ellers tungt og statisk materiale.
Rose Eken
Der er en tydelig genkendelighed ved Rose Ekens keramiske Milk Crate. Den har samme størrelse og farve som en almindelig dansk mælkekasse, men materialet gør, at den får en anden form og taktilitet end den vi kender fra plastik-versionen. Eken har skabt mange hverdagsobjekter i keramik – fx cigaretskodder, make-up, malerbøtter eller ølflasker. Der ligger en humor og umiddelbarhed forbundet med hendes keramik. Den balancerer på et punkt mellem at ligne den oprindelige genstand og at være iscenesat og tilpasset nok til, at man pludselig ser den på en ny måde.
Jeppe Hein
”Change your thoughts and you change your world” sådan skrev den amerikanske præst og forfatter Norman Vincent Peale i sin bestsellerbog The Power Of Positive Thinking. De sidste to årtier har Jeppe Heins værker centreret sig om forholdet mellem vores bevidsthed og vores fysiske tilstedeværelse. Kunstnerens egen yoga- og meditationspraksis hænger tæt sammen med hans kunstneriske arbejde. I denne spejl-installation inviteres beskueren til at overveje sin egen tankevirksomhed. Det inddrager bogstaveligt talt beskueren og rummet i kunstværket, og trækker bl.a. på referencer til minimalismens inddragelse af beskueren f.eks. som hos kunstneren Dan Graham.
Nanna Debois Buhl
Nanna Debois Buhls Donkey Studios er fotografier af æsler på Sankt Jan. Øen blev købt af Danmark i 1718 og solgt til USA i 1917. De danske kolonialister medbragte æslerne til øen i det 18. århundrede til brug som trækdyr i sukkerplantagerne. I dag er øen at betegne som et naturreservat, hvorfor de nu 400 vilde æsler ikke længere har deres arbejdsfunktion. Æslerne græsser rundt som et levn fra Danmarks tid som kolonimagt på Jomfruøerne. Sammen med fotografierne hører bl.a. en video og en publikation.
Rasmus Myrup
I Rasmus Myrups håndbroderede billede er scenen sat for et dramatisk møde mellem modsætninger. Fra motivets øverste del bevæger gråblå tråde sig ned mod den tomme midte, mens orangerøde garner slynger sig opad til samme sted. Eller omvendt: De to elementer er på vej væk fra hinanden? Tekstilværket Start The End (Ginnungagap/Ragnarok), Orange and Blue tager afsæt i den nordiske mytologis grundfortællinger om verdens begyndelse og dens undergang, hvor is og ild udgjorde elementerne i både skabelsen af vikingernes livsverden – og destruktionen af samme. Endeligt udspænder de broderede linjer en mere intim ur-dynamik: sammenstødet mellem to menneskelige temperamenter – og begyndelsen og slutningen på en erotisk relation.
Astrid Krogh
Tekstilkunstner Astrid Kroghs store billede Seaweed of the Universe skal opleves på lang afstand – og helt tæt på. Står man nær ved, træder værkets materialer tydeligt frem. Her er forskellige tangarter fra Danmarks havbund og strand placeret, så planternes farver, former og forgreningsmønstre kan nærstuderes i egen ret. Bevæger man sig efterfølgende væk fra værket, samler de mange dele sig til ét billede. Mønstret som et stykke stof, men også fuld af diversitet og brud på struktur. Med tekstile briller formidler og fortolker Astrid Krogh naturen omkring os, som her, hvor havets gevækster fremstår lige så forunderlige og komplekse som universets galakser.