Andreas Albrectsens praksis er kendetegnet ved en digitalt-inspireret tilgang til analog tegnekunst. Med inspiration fra skærmbilleder, computeroperationssystemer, søgemaskiner og sociale medier undersøger hans værker den ensomhed, der kan være forbundet med at bruge digitale redskaber. Med kunsthistoriske referencer sætter Albrectsen dertil disse tidstypiske erfaringer i historisk perspektiv.
På baggrund af en donation fra Ny Carlsbergfondet kan to enorme Andreas Albrectsen-værker fremover opleves på Brasiliens nationalgalleri, Museu Nacional de Belas Artes.
Ensomhedens tidsalder
Med afsæt i forskellige screenshots fra sociale medier, der næsten allerede er forældet, i det øjeblik, de gemmes, kommenterer Andreas Albrectsen med sine tegninger kritisk og poetisk på den rolle digital teknologi spiller i både vores ydre og indre verden.
Ved at oversætte pixel til pigment fremskriver Albrectsen ideen om det eromocæne. Begrebet beskriver vores digitale tidsalder som en ensomhedens tidsalder, hvor mennesket er ude af trit med den teknologi, der omgiver os. En tid og tilstand mærket af naturkatastrofer, massereduktionen af biodiversitet og af teknologiens dominans over biologien. Andreas Albrectsen giver ved hjælp af sine værker bud på, hvilke følelser, der knytter sig til en sådan tid.
Tilblivelse under residens i Brasilien
Værkerne Untitled (-) og Untitled (Folders IV), 2022, er begge blevet til under en kunstnerresidens i Brasilien, hvor han har fokuseret på, hvad der sker, når natur digitaliseres.
Begge værker afbilder et ørkenlandskab. Farveskalaen er monokrom. Ved første øjekast ligner Untitled (-) og Untitled (Folders IV) en computers hjemmeskærm med blanke filer og tomme mapper tilfældigt organiseret. Som en computer, hvis harddisk er blevet slettet, fremstår landskabet desto mere øde i et slags larmende fravær af, hvad der har været.
Men billedet er slet ikke digitalt. Det er analogt og tegnet med menneskehånden. Og de silhuetter, filerne danner, er nøje organiserede og referer til væsentlige værker i den europæiske kunsthistorie.
På Untitled (Folders IV) vækker kompositionen genlyd af renæssancemaleriet Ambassadørerne, 1533, af Hans Holbein den yngre, som var en yndet stilleben-maler kendt for sine symbolske ”memento mori”-elementer. Untitled (-) refererer til et andet stilleben, nemlig Trompe l’oeil, 1668, af Cornelis Gijsbrecht, der viser en samling breve side om side med en række kirurgiske instrumenter.
Med disse historiske referencer til traditionel europæisk malerkunst binder Andreas Albrectsen nænsomt tråd mellem nutidige og historiske symbollandskaber. Temaer, der på tværs af tid, binder det digitale til det analoge, det fraværende til det fremtrædende, det tidstypiske til det universelle, bliver genstand for hans virke.
Museu Nacional de Belas Artes
Brasiliens nationale museum for kunst blev grundlagt i 1937, mens samlingen stammer tilbage fra det tidlige 19. århundredes portugisiske kongelige samling. Med over 20.000 værker spænder samlingen bredt både historisk og geografisk, og tæller blandt andet værker af navne som Nicolas-Antoine Taunay, Rodolfo Bernardelli, Albrecht Dürer, Francisco Goya og Wassily Kadinsky, foruden en større samling af afrikansk kunst og en voksende samtidskunstssamling.
Om Andreas Albrectsen
Andreas Albrectsen (f. 1986) er en dansk-brasiliansk billedkunstner uddannet fra Gerrit Rietveld Academie og Malmø Kunstakademi. Albrectsen bor og arbejder i København.
Andreas Albrectsen arbejder tematisk i krydsfeltet mellem geografi, digital teknologi og affekt og materialemæssigt med papir, kul, pastel og grafit. I Albrectsens stoflige oversættelse til papirmediet opstår en ny billedlig potens: billedernes kontekst går tabt og en ny stemningsfuld autonomi kommer til syne i de originale billeders aske.
Albrectsen har blandt andet haft soloudstillinger på C. C. C Gallery i København og Galeria Anita Schwartz i Rio de Janeiro. Han har deltaget i gruppeudstillinger hos Nils Stærk, SMK, Vejle Kunstmuseum og ARoS i Danmark og Stedelijk Museum, Malmö Konsthall, Skissernas Museum, Haus-N Athen og Minuseins internationalt.
