Kongens Nytorv er fra 1926 og stammer fra Svend Johansens (1890-1970) periode med kunstnergruppen De Fire. I billedet maler han sig op imod impressionisternes kendte storbybilleder fra Paris og gør motivet til sit eget i mødet med København. I fugleperspektiv har han skildret byens mylder af mennesker, sporvogne og de nye automobiler på en regnvejrsdag foran det fine Hotel d’Angleterre. Lige dér, hvor det moderne liv udspiller sig i en gylden trekant mellem hotellet, knudepunktet for impulser fra nær og fjern, Det Kongelige Teater, kulturens og traditionernes højborg, og – lige uden for billedet – stormagasinet Magasin du Nord, modernitetens merkantile tempel efter parisisk forbillede. Over denne scene ligger en dramatisk himmel med felter af skyer som et ekspressivt greb over byen, der danner kontrast til det lysende gadeplan og dets lodrette penselstrøg.
”Svend Johansen viser os byen som en scene, hvor det moderne liv udfoldes i et subtilt hierarki af modernitetsmarkører. Samtidig skaber han et malerisk spændingsfelt, der gør værket til mere end en banal parafrase over impressionisternes storybybilleder, der i mellemkrigstiden var blevet old news. Maleriet er hans bud på en ny heroisk stil, hvor han forener det blik, impressionisterne rettede mod byen, med sit eget ekspressionistiske greb. Det er et billede, der swinger af ambitioner og 20’er-dynamik,” udtaler direktør på Øregaard Museum, Sidsel Maria Søndergaard.
De Fire – en ny fortrop
I dag er Svend Johansen måske ikke så kendt, men i sin samtid spillede han en vigtig rolle. Han dimitterede fra Kunstakademiet i 1916, men debuterede to år forinden på Kunstnernes Efterårsudstilling, stedet for tidens unge, eksperimenterende kunstnere. Her fandt han et åndsfællesskab med Vilhelm Lundstrøm, Karl Larsen og Axel Salto. De etablerede et langvarigt samarbejde og et nært venskab, der udmøntede sig i tidsskriftet Klingen og udstillingsgruppen De Fire. Siden blev Johansen en nyskabende scenograf og teatermaler i tætte samarbejder med bl.a. Kjeld Abell og Poul Henningsen.
De Fire viste deres første gruppeudstilling i 1921 i Den Frie Udstillings bygning i København. Et helt rum var helliget Klingen – deres fælles afsæt og opråb om, at samtidens gode og sande kunst skulle ud til folk. I de øvrige rum udfoldede de sig selv for fuld udblæsning som ”de fire fænomener”. ”Vi levede i en heroisk stil”, sagde Salto. Et udsagn, der vidner om gruppens selviscenesættelse og strategiske måde at agere på – og om det fælles kunstsyn: den heroiske stil. De malede sig i denne periode op mod store forbilleder som Diego Velázquez, El Greco og Paul Cézanne og placerede sig som mestrenes aftagere eller ”Rafaels guddommelige forbilleder”, som det drillende lød fra dem. Med lige dele ironi og storhedsvanvid indtog og forvrængede De Fire de gamle mestre, gerne i store kompositioner. De var en ny fortrop – de var den danske avantgarde, syntes de selv.
En manglende brik i museets samling
Kongens Nytorv komplementerer museets væsentlige samling af københavnermotiver på bedste vis. Samlingen omfatter bl.a. eksempler på periodens belle époque-opfattelse af byen, som den fremstår i Paul Fischers kendte københavnerbilleder og hans mondæne blik på alle byens samfundsklasser og typer. I samlingen udfordres Fischers salonprægede stil af værker, der repræsenter de nye veje, yngre kunstnerne valgte at gå i de første årtier af det 20. århundrede. Det omfatter billeder af bl.a. Edward Weie, Olaf Rude og Jens Søndergaard. De forholdt sig alle til moderniteten og København ved at sætte motivet og malemåden til diskussion, bl.a. med nytænkende kompositioner og brug af fugleperspektiv. Med erhvervelsen af Johansens værk kan museet vise hans originale bidrag til denne populære motivtype.
Nyerhvervelsen vil til efteråret 2021 indgå i Øregaard Museums 100-års jubilæumsudstilling.
