En afrikaner i profil er malet af den danske kunstner Lorenz Frølich (1820-1908) – sandsynligvis i Paris, mens han var elev hos den toneangivende, franske maler Thomas Couture (1815-79). Her blev der arbejdet efter levende model, og Frølichs billede er et modelstudie, ikke et værk til udstilling på Salonen.
Invitation til empati
På det tidspunkt var det i fransk kunst blevet typisk at skildre sorte mænd med bar overkrop, så man kunne dvæle ved deres mørke hud og markante fysik. Frølich udstiller også sin sorte model på en måde, der vidner om denne fascination. Men selvom afrikaneren er muskuløs, er hans udtryk ikke et signal om styrke, snarere det modsatte: Armene er samlet let beskyttende foran kroppen, mens hovedet og blikket er vendt opad i en ydmyg positur. Modsætningen mellem fysik og kropsholdning giver ham et sårbart, nærmest bedende udtryk. Et udtryk, der kendes fra kristne motiver.
Med sin skildring viser Frølich empati med den sorte mand og inviterer beskueren til at mærke det samme. Det gjorde han i en tid, hvor motivet – den sorte model – var tæt knyttet til spørgsmål om borgerrettigheder og slaveri, der var til heftig debat i det internationale samfund i midten af 1800-tallet. I 1848, tre år før Frølich ankom til Paris, var slaveriet blevet endeligt ophævet både i de danske og de franske kolonier, og frigivne slaver sås nu mere hyppigt i storbyen.
Hvorfor til Øregaard?
En afrikaner i profil er relevant for Øregaard Museum, fordi Frølich havde en stærk tilknytning til lokalområdet, og fordi Øregaards historie er forbundet med Danmarks virke som kolonimagt. I Danmark var det en slaveopstand i 1848 på Skt. Croix i Dansk Vestindien, som blev anledning til den endelige ophævelse af slaveriet. Da det skete, var Øregaards bygherre, Johannes Søbøtker (1777-1854), vicegeneralguvernør på de vestindiske øer og dermed helt tæt på begivenhederne.
”En afrikaner i profil forbinder flere spor i vores arbejde. Især giver Frølichs billede en ret enestående mulighed for at formidle perspektiver på kolonihistorien, som også er relevante i dag. Blandt andet om den hvide mands blik på det sorte menneske, og hvordan ellers gode intentioner kan blive opfattet som orientalisme. Det kan Frølichs maleri hjælpe os med at forstå. Og så giver det samtidig en interessant fransk vinkel på dansk guldalderkunst og viser Frølich som den eminente maler, han var,” udtaler museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard.
Afrikaneren i den store kunsthistorie
En afrikaner i profil har en reference til et hovedværk i fransk kunst, nemlig Théodore Géricaults (1791-1824) maleri Medusas flåde fra 1818. Maleriet, som skildrer et skibsforlis, der fandt sted i forbindelse med Frankrigs forsøg på at kolonisere Senegal, blev set som en liberal kritik af det franske samfund. I billedet indtager en sort mand med bar overkrop en hovedrolle. Han er siden blevet identificeret som modellen Joseph, der kom fra Saint Domingo (Haiti), Frankrigs koloni i Caribien, og siden blev den mest efterspurgte sorte model i Paris. Géricault udførte også et portrætstudie af Joseph, hvor den sorte mand er skildret med en indlevelse, som var bemærkelsesværdig i samtiden. Alle kunstnere, som var i Paris i midten af 1800-tallet – og dermed også Frølich, har kendt til Géricaults hovedværk, som kom på Louvre i 1824. Om det ligefrem er Joseph, der optræder på Frølichs maleri, vil fremtidens forskning måske kunne afdække. Men at Frølich har været inspireret af Géricault til sin skildring af afrikaneren som et medmenneske, kan der næppe være tvivl om.
Om Lorenz Frølich
Lorenz Frølich (1820-1908) lærte at tegne og male af de bedste. Han blev uddannet som privatelev af bl.a. Eckersberg, Rørbye og Købke. Udlængslen var dog stor, og allerede som 20-årig rejste han til kunstskolerne i München og Dresden. Derefter opholdt han sig fem år i Rom, inden han slog sig ned i Paris. I den franske hovedstad blev han i 1851 elev af den fremtrædende maler Thomas Couture, der også var lærer for Édouard Manet. Frølich boede i Frankrig i en lang årrække og blev venner med bl.a. Manet og Degas. Han var i perioden frem til sin hjemrejse i 1875 yderst produktiv inden for både tegning, maleri, møbelkunst og udsmykning, ligesom han illustrerede mere end 70 bøger.
Frølich stod med det ene ben i guldalderen. Men i kraft af sin stadige udviklingstrang, store produktion og kosmopolitiske udadvendthed står han i dag som både en ener og en slags overgangsfigur i dansk kunst. Han lod sig inspirere af de nye strømninger i Europa, og han formåede at præge den yngre generation af danske kunstnere.
En afrikaner i profil vil blive præsenteret i museets havestue 25. oktober, hvor Frølich ville være fyldt 200 år.
