Ikke kun studerende og personale får glæde af de tre iøjnefaldende lamper, der er ophængt i IT-Hjørnet, Aarhus Universitet. Også personer, der passerer bygningen, som ligger tæt på det velbesøgte Storcenter Nord, vil bemærke de lysende skulpturer gennem arkitekturens glasfacade. Navnlig efter mørkets frembrud.

»Vi bor i et land, hvor det er mørkt store dele af året, og derfor skal vi ikke undervurdere det skrigende behov for lys!« siger Erik A. Frandsen.

Kunst og forskning
Erik A. Frandsen, født 1957 i Randers, er ikke ubekendt med Aarhus Universitet. Han har bl.a. udsmykket bygning 1430 ved Langelandsgade i 2008 – også med midler fra Ny Carlsbergfondet – med mosaikker, relieffer og malerier samt det, han på original vis arbejdede koncentreret med på det tidspunkt: store blanke stålplader, hvori han fræser blomstermotiver.          

Bodil Due, formand for Aarhus Universitets kunstudvalg og tidligere dekan for Det Humanistiske Fakultet, AU, kalder Erik A. Frandsen for en kunstner, der evigt søger nye metoder, motiver og materialer, og som dermed signalerer den nysgerrighed og originalitet, som også kendetegner det at studere og forske på et universitet.    

»Vi mener, at kunst og videnskab hører sammen og befrugter hinanden. Kunst kan give et andet blik på verden end det, vi læser om i lærebøgerne. Og disse tre særegne lamper komplementerer på smukkeste vis den kunst, vi i forvejen kan fremvise fra Erik A. Frandsens hænder. Lamperne glæder og beriger de daglige brugere af bygningen, men også de tilfældigt forbipasserende,« siger Bodil Due.

Kropslig erfaring
De tre lamper, hvis lysende rør er bøjet neon, er skabt på baggrund af en proces, der begynder med kunstnerens egen krop.

»Min kone og jeg sætter lysdioder på fingerspidserne og bevæger vores kroppe foran et analogt kamera med en langtidsåben lukker, således at lyskildens bevægelser på grund af den lange eksponeringstid aftegner sig som diffuse, bølgende streger på fotografiets celluloid.«

Fotografiets streger overfører Erik A. Frandsen efterfølgende til papir, og papirtegningerne fungerer så som forlæg for neonrørene, der bøjes om en kugle.

»Det er en sindssygt kompliceret proces, som jeg får hjælp til på en glaspusterværksted i Herlev. Det er et utroligt delikat arbejde, som meget få mennesker i dag formår at udføre.  Neonrøret, som typisk er 2,2 meter langt, opvarmes og bøjes centimeter for centimeter. Når det arbejde er udført, påsættes elektroder, rørholdere og stålkugler med spejlreflekser –således at lamperne fungerer og ser ud, præcis som jeg vil have dem.«     

Lamperne tager sig lækre og iøjnefaldende ud, men for Erik A. Frandsen er kunst bestemt ikke et spørgsmål om at se flot ud:

»Dekoration er fint nok, men for mig skal tingene have en anden dimension; de skal udspringe fra noget andet, noget eksistentielt og substantielt. På et maleri, eksempelvis, kan man lægge højlys på til sidst, hvilket jo ser dekorativt ud, men for mig virker maleriet kun, hvis lyset strømmer ud helt inde bagfra; som fra en kraftfuld kerne. En måde for mig at opnå denne kvalitet i de ting, jeg arbejder med, er ved altid at bruge kroppen som afsæt. Tankemæssigt kan vi forestille os alverdens ting, men uden de kropslige erfaringer kommer vi ingen vegne, mener jeg. Lamperne, der er skabt ud fra kropslige bevægelser, appellerer – i bedste fald – til tankerne, men via en tydelig kropslig mellemkomst,« siger Erik A. Frandsen.