Carl-Henning Pedersen kaster et tilbageblik på et langt og virksomt liv som kunstner.
Fra sit landsted i Molesmes, Bourgogne, beskriver Carl-Henning Pedersen, hvordan et politisk engagement, en glæde ved musikken og et møde med kærligheden fører ham frem til en fascination af kunstens verden. Han blev et af de grundlæggende medlemmer af Cobra-bevægelsen, der dannedes i 1948 og var med til at skabe nye forudsætninger for kunstbegrebet. Vi følger hans arbejde i atelieret og ser nærmere på hans mange monumentale udsmykninger i mosaik og keramik, hans billeder på museer og hans bibelske tolkninger i Ribe Domkirke.
År: 2002
Længde: 51 minutter