Tæt på kunstnerne

Hvilke tanker gør billedkunstnerne sig om deres arbejde, og hvordan ser det ud, hvor de arbejder? Her kan du møde en række spændende kunstnere og kunstprofessionelle.

Kirsten Christensen - Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat 2024

Kunstner Kirsten Christensen tildeles Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat 2024.

Kirsten Christensen (f.1943) brød igennem med soloudstillingen Min Mor og Mig i 1978. Punken var lige landet i Danmark, og hun ankom med samme energi. Men Kirsten Christensen brugte sit ungdomsoprør på at hejse og udfolde de ældres faner. Projektet, som hun siden har genbesøgt, rummer socialrealisme, samfundskritik men også utopisk tænkning. Kirsten Christensen var med på Statens Museums store udstilling Efter Stilheden i 2021. I 2023 havde hun en stor retrospektiv på Holstebro Kunstmuseum i anledning af sin 80-års fødselsdag. Hendes seneste tegninger er nærmest mere sitrende, end noget hun har lavet tidligere – farveeksplosioner, hvor beskueren dingler med hende langt ude i det ydre rum blandt planeterne.

Produceret af JJ Film.

1/4