Kunstner Ahmad Siyar Qasimi tildeles Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat 2024.
Billedkunstner Ahmad Siyar Qasimi (f.1986) forstår om nogen, at den billedstorm, vi udsættes for med stadig tiltagende styrke, påvirker os i uforståelig grad. Han bygger sin kunstneriske praksis omkring det på en ny og empatisk måde og er i levende dialog med kunsthistorien, når han omorganiserer det klassiske figurmaleri med øjebliksbilleder, hvor fokus går fra figur til fænomen. Og sådan refererer han i sine værker både til kunsthistorien og til en dyster virkelighed, de færreste af os vil eller formår at se i øjnene. I sine værker kredser han om det udefinerbare område mellem det smukke og det tragiske og balancerer på en flydende grænse mellem fryd, frygt og fiktion.
Produceret af JJ Film.