Tabernaklet, der er formgivet af billedhugger Bjørn Nørgaard, vil danne rammen om et tre dages program, der udspringer af Carlsbergfamiliens virke til fordel for videnskaben, kunsten og unges muligheder og drømme i Danmark.

Her giver vi ordet til både forskere, kunstnere, debattører, beslutningstagere og unge stemmer med det formål at inspirere, vække til eftertanke og skabe debat. Der bliver også rig mulighed for at få en koncertoplevelse, når eee gee, Brimheim og Angående Mig gæster vores plads, ligesom man kan opleve performancen ”The Wide-Mouthed Frog” med kunstner Filip Vest.

Oplev herudover blandt meget andet:

  • Samtaler om ’Vandet kommer – Kunsten, kysterne og klimaet’ med journalist og radiovært Lars Trier Mogensen som moderator og et veloplagt panel med billedkunstner Eske Kath, lydkunstner Jacob Kirkegaard, klimaformidler Jesper Theilgaard, professor i landskabsarkitektur og planlægning Anne Tietjen, teolog og sognepræst Thomas Høg Nørager, arkitekt MAA med en ph.d. i urbanisme, Boris Brorman Jensen, landskabsarkitekt MAA, ph.d. Anna Aslaug Lund og kurator samt bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet Toke Lykkeberg.
     
  • ’Svendegilde’ om erhvervsuddannelser med bl.a. Frank Erichsen aka Bonderøven, Emmilie Joy Hansen fra Lærlinge for Bæredygtighed og Carl Emil Lind Christensen fra Lærlingeoprøret
     
  • Debatter om kunstkritik og kunstens synlighed med bl.a. leder af Rønnebæksholm Lotte Juul Petersen, kunstkritiker Louise Steiwer og kunstkritiker og kurator Mathias Kryger. Moderator: Ole Winther.
     
  • Debat om behovet for større samspil mellem videnskab og politik med bl.a. fhv. minister og EU-kommissær Connie Hedegaard og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund
     
  • Ung debat og samtale om nyhedstræthed, konstruktiv journalistik og fremtidens mediebillede
     
  • ’24 spørgsmål til professoren’ med Lone Frank som vært i samtaler med filosofiprofessor Thomas Søbirk Petersen om etiske dilemmaer i kriminalitetsforebyggelse og antropolog Sine Plambech om sexarbejdere og den globale sexindustri
     
  • Debat om forskernes rolle i den offentlige samtale med bl.a. forperson for DM Camilla Gregersen og chefredaktør på Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen
     
  • Debatter om kunsten og kulturinstitutionerne i forandring med sociolog og debattør Prince Henry, billedkunstner og forfatter Melanie Kitti, skuespiller og stifter af Black to Normal Black to Normal Marie-Lydie Noukouda, billedkunstner Rasmus Myrup, direktør for SMK Astrid la Cour, Julie Rokkjær Birch direktør Den Gamle By og forperson i Ny Carlsbergfondet Christine Buhl Andersen. Moderatorer Jessica Petersen og Moussa Mchangama.
     
  • Debat modereret af Clement Kjersgaard om hvordan museerne kan aktualisere gamle samlinger i en tid med voksende fokus på bl.a. inklusion og diversitet. Med deltagelse af museumsdirektør for Frederiksborg – Nationalhistorisk Museum Ulla Tofte, museumsdirektør for Glyptoteket Gertrud Hvidberg-Hansen og stifterne af Rahbeks Højskole Mia Amalie Holstein og Andreas Paulsen
     
  • Debat om ledelse og virksomhedskultur på fremtidens arbejdsmarked med bl.a. CEO for Carlsberg Group Jacob Aarup-Andersen og Google-chef Bianca Bruhn modereret af Emilia van Hauen

 

Smag årets Folkemødebryg i Carlsbergs bar
I Carlsbergs bar på Carlsbergfamiliens plads serveres årets helt unikke Folkemødebryg fra Carlsberg Laboratorium.

I år har laboratoriet brygget en IPL - India pale lager – over temaet bæredygtighed. Øllen er bl.a. brygget på mel fra favabønner – bedre kendt som hestebønner – der indgår som en vigtig afgrøde i regenerativt landbrug. Øllen er tilsat økologiske grapefrugtskaller og økologiske mandarinskaller for at komplementere humlens citrusaromaer.

Resultatet er en let-drikkelig øl med en tydelig citrus- og humlearoma.

Om Carlsbergfamilien
Carlsbergfamilien omfatter den verdensomspændende bryggerikoncern Carlsberg A/S, de tre uddelende fonde Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet, de to internationalt anerkendte museer Frederiksborg ◦ Nationalhistorisk Museum og Ny Carlsberg Glyptotek samt kulturattraktionen Home of Carlsberg og forskningslaboratoriet Carlsberg Laboratorium.

Årets Folkemøde-program er tilrettelagt af de tre fonde i Carlsbergfamilien: Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Tuborgfondet.

Find os på Nørregade 35 i Allinge.

Læs Carlsbergfamiliens fulde program for de tre dage her.