”Man skal have mod til at gøre noget, der går op imod opbyggeligheden. Man skal turde tage en stor chance”. Sådan sagde Per Kirkeby, da han i 1998 gav sig i kast med det enorme, næsten 500 kvadratmeter store loft i Søauditorierne på Aarhus Universitet. Ifølge Kirkeby så bliver kunstnerne ofte ”lidt bange” for de store udsmykningsopgaver. Kan de nu leve op til forventningerne? Derfor var mange udsmykninger i det offentlige rum efter hans mening for forsigtige og kedsommelige.
Kunst i det offentlige rum
Udsmykninger stiller virkelig store krav til kunstnerne, som med opgaver i det offentlige rum på en gang får det størst tænkelige publikum og samtidig risikerer at ende på øretævernes holdeplads: ”Det er jo et besynderligt paradoks: På den ene side det klassiske, at man som kunstner jo altid vil kæmpe for at få den slags opgaver. Det pirrer én, der er penge i det osv. Og når man så får dem, tænker man: Åh nej, bare det aldrig var sket. Det er fristende at springe fra”, sagde Kirkeby.
Og kunst i det offentlige rum er i den grad en disciplin, hvor meninger brydes. Sådan har det været siden midten af 1920’erne, hvor Ny Carlsbergfondet påbegyndte sin finansiering af hundredvis af kunstneriske udsmykninger i institutioner og byrum over hele Danmark. Hvor folk færdes. 50 kunstudsmykninger fra Ny Carlsbergfondets historie præsenterer 50 markante værker fra de seneste ti årtier. Fra Vilhelm Lundstrøms kæmpe-mosaikker i Frederiksberg Svømmehal, over Jeppe Heins krøllede bænke ved Den Blå Planet, til Karin Lorentzens borgerinddragende vandkunst på Torvet i Lemvig.
Ud hvor folk færdes
I bogen får man via hidtil ukendte kilder i fondsarkiverne historien om kunstnerne, der skabte værkerne, om udsmykningernes tilblivelse, og om værkernes samspil med omgivelserne. Bogen beskriver også, hvordan kunst i det offentlige rum, navnlig i de første årtier, havde en klar ambition om at danne og demokratisere. Kunsten var ikke blot tænkt som dekoration. Den betød noget. Fx udtalte socialdemokraten Julius Bomholt i 1925, at han betragtede kunstneren som ”en agent i demokratiets tjeneste”.
Kunst skal ud ”hvor Folk færdes og daglig har den for Øje,” udtalte Ny Carlsbergfondets stifter, brygger Carl Jacobsen, i 1906. Og det kom den, men ikke uden sværdslag. For kunst i det offentlige rum er et indgreb i vores fælles rum. Som almindelig forbipasserende kan vi ikke nødvendigvis se kvaliteten i værket, og vi har heller ikke bedt om at blive konfronteret med det. For tiden oplever vi, at diskussionen om kunst i det offentlige rum er taget til i styrke, bl.a. i forlængelse af Black Lives Matter og tidens identitetspolitiske strømninger, hvor gamle monumenter verden over møder kritik for at hylde tidligere tiders magthavere.
Hvor folk færdes. 50 kunstudsmykninger fra Ny Carlsbergfondets historie er ikke et partsindlæg i hverken tidligere eller nuværende kontroverser om kunst i det offentlige rum. Men bogen kan forhåbentlig bidrage til at kvalificere kommende diskussioner. Bogen belyser nogle af de mange overvejelser, diskussioner og eksperimenter, der går forud for det endelige værk; indsigter, som man kan dykke ned i, når kunsten i det offentlige rum på godt og ondt står for skud.
Bogen er skrevet af Tom Hermansen (f. 1975), mag.art. i kunsthistorie og forskningskonsulent i Ny Carlsbergfondet.