Constantin Hansen og Viggo Pedersen repræsenterer to strømninger i den danske kunsthistorie: guldalderen og det moderne gennembrud. Derfor er de to malerier, skønt de begge er blevet til i Italien, helt forskellige, men begge betydningsfulde bidrag til Ribe Kunstmuseums samling. Udover tidsforskellen på 50 år mellem de to malere brugte Constantin Hansen meget af sin tid i Rom, og hans billeder er derfor naturligt centreret omkring arkitekturen og historien. Viggo Pedersen boede og malede i den lille by Sora, der ligger sydøst for Rom. Hans malerier skildrer i højere grad naturen og det italienske landliv.
Arkitekturmaleri
Constantin Hansen havde i årene, før han rejste til Italien, mest arbejdet med portrætmaleri, men i Italien begyndte han at beskæftige sig med arkitektur- og dekorationsmaleri. Inspirationen kom fra Italiens mange arkitektoniske fortidslevn, og hans evner for dette felt kan være udsprunget af hans arkitekturstudier på Kunstakademiet. Constantin Hansen opholdt sig otte år i Italien, og de værker, han skabte i den periode, er blandt de mest berømte danske malerier fra Italien.
Studiet Det indre af kirken S. Lorenzo Fuori i Rom har en stram men dynamisk komposition. På grund af det skrå perspektiv strækker der sig mange diagonale linjer gennem maleriet. De både brydes og understøttes af søjlerne, der står tungt på række ud mod maleriets forsvindingspunkt. Søjlerne deler kirken i to rum. Bag dem aner man kirkens mange krinkelkroge, og foran dem sidder en kvinde på knæ med et barn. Kvindefiguren virker i sammenligning med kirkerummet spinkel og blottet, og tankerne ledes hen på forholdet mellem det enkelte menneske og den katolske kirke.
Landskabsmaleri
Viggo Pedersens maleri Italiensk landskab i nærheden af Carnello er malet i 1883, over fyrre år senere end Constantin Hansens værk. I Pedersens maleri er mennesket også underordnet en større magt, men denne gang er det naturen. En lille drengefigur sidder i en gul græsmark ved siden af en flok sorte grise. Han er omsluttet af den smukke natur med bjerge og store vidder. Også i dette maleri finder man en opdeling i to rum. En række træer skiller den lille dreng fra bjergene i baggrunden og skaber et intimt rum foran i maleriet. Pedersens arbejde med farver, himlen, der går fra dyb blå til hvid, og det gule græs gør, at solen nærmest skinner ud af billedet. Netop arbejdet med farver var noget, han lærte under sit ophold i Sora, hvor han udvekslede erfaringer med de mange andre kunstnere, der også opholdt sig der.
Om Constantin Hansen og Viggo Pedersen
Constantin Hansen (1804-80) blev født i Rom, men flyttede tidligt til Danmark og gik på Kunstakademiet fra han var meget ung. Han studerede under C.W. Eckersberg, hvilket ikke fornægter sig i hans malerier. I 1835 fik han penge til et toårigt ophold i Italien. Tiden I Italien blev et vendepunkt for ham, og han blev betydeligt længere end først planlagt. Da han endelig vendte hjem, var det for at udføre en stor bestillingsopgave, nemlig al fresco-udsmykningen af forhallen til Københavns Universitet. Et hovedværk hvor både teknik og motiver var inspireret af hans tid i Italien.
Viggo Pedersen (1884-1926) lærte at tegne på C.V. Nielsens tegneskole. Senere rejste han til Frankrig og Italien, og under begge rejser udvikledes hans teknik og stil. Særligt i Italien, hvor han opholdt sig sammen med bl.a. Kristian Zahrtmann og Theodor Philipsen, fik han en fornemmelse for farver og lys, som tydeligt ses i hans malerier derfra. Da Viggo Pedersen vendte tilbage til Danmark, blev han en del af den kunstnergruppe, der i 1891 brød med Charlottenborg og stiftede Den Frie Udstilling, som han var medlem af resten af sit liv.
Værkerne har Ribe Kunstmuseum erhvervet på auktion med støtte fra Ny Carlsbergfondet.
