Målet med Klingen var at vise, hvad der rørte sig i samtidens kunst og litteratur. Klingen udviklede sig hurtigt til et egentligt kampblad for de unge, der her fik trykt en vifte af grænseoverskridende værker inden for digtning og grafik, foruden kritiske og teoretiske artikler til understøttelse af de radikale nybrud.
Blandt inspirationerne til Klingen var en lang række modernistiske og avantgardistiske tidsskrifter, der i disse år udkom i det meste af Europa, og som ofte bevægede sig på tværs af medier og kunstarter, f.eks. det tyske Der Sturm, de franske L’Élan og Sic samt måske især det svenske Flamman.
Den tilgængeliggjorte samling af Klingen-materiale indeholder breve fra perioden 1917-1927, som løbende vil blive dateret og kommenteret.
Etablering af Klingen
Maleren Axel Salto havde i 1916 været på et længere ophold i Frankrig, hvor han besøgte Matisse og Picasso og på den måde blevet opdateret om de nyeste tendenser i kunsten. I sommeren 1917 drøftede Salto sine tidsskriftideer med vennen Poul Uttenreitter, der boede i Kerteminde. Uttenreitter var Saltos medredaktør fra starten og blev senere assisteret af Otto Gelsted, Emil Bønnelycke, Sophus Danneskjold-Samsøe og Poul Henningsen.
Klingen spændte vidt og er på samme tid et broget, rummeligt og skarpt polemisk tidsskrift. Samtidig er det et tidsskrift, hvis tyngdepunkt og profil forskød sig over de tre årgange. Klingens indhold i meget høj grad blev til i dialog med alt det, der foregik i samtidens turbulente kunstliv og debat, herunder også den omfangsrige ’dysmorfismedebat’, der diskuterede, hvorvidt den moderne kunst var et udslag af en smitsom sindslidelse.
Kilder til Dansk Kunsthistorie – KTDK
Digitaliseringen er en del af Ny Carlsbergfondets store satsning Kilder til Dansk Kunsthistorie, KTDK, hvor fondet stiller midler og en digital platform til rådighed for arbejdet med digitaliseringen og tilgængeliggørelsen. KTDK omfatter også digitalisering og tilgængeliggørelse af en række andre samlinger af kildemateriale om danske kunstnere og kunstnergrupperinger.