Bourgeois’ værker er både rammende og hudløse. Hun bevæger sig ind, hvor det gør allermest ondt, og uden at vige tilbage, skildrer hun den sandhed, hun møder der. Med kirurgisk præcision formår hun at fastholde sine allerstærkeste følelser og transformere dem til kunstneriske udtryk. I værket Untitled fra 2005 placerer hun tre forskelligartede skikkelser i en glasvitrine som en art selvportræt.
Afgrænset rum
Vitrinen vækker mindelser om Bourgeois’ tidlige fremstillinger af kvinder spærret inde i huse og glasklokker. Vi kender vitrinen fra museale samlinger, hvor genstande kan udstilles og arkiveres – men også som en måde at dirigere vores blik på. Her beder hun os om at rette vores opmærksomhed mod de tre figurer. Hun synes på én gang at bruge glasskabet til at beskytte og eksponere dem. Tre skikkelser i forskellige materialiteter og volumener, som står side om side bag glasset. De er deres helt egne og samtidig i relation til hinanden.
Tekstil, gummi og tråd
Figuren til venstre er gjort af et simpelt jernstativ. Den står rank og skeletagtig med arme der stikker i forskellige retninger. En stor dråbe i sort gummi hænger punkteret af nåle med sytråd. Tråden hos Bourgeois trækker bogstavelig talt tråde til hendes familiehistorie og hendes forældres gobelinværksted. Samtidig refererer den til hendes fascination af edderkopper og deres spind, som både livslinjer og nervebaner. Den midterste figur består af stablede lyseblå puder, formentlig syet ud af kunstnerens gamle tøj. På trods af konstruktionens umiddelbart stabile opbygning, kommunikeres der en sårbarhed gennem materialerne. Og det får en til at overveje, hvor længe tårnet står. Anderledes voluminøs er den sidste og tredje figur. Gamle brune stofposer falder tungt ned over hinanden i flere lag. De er indskrumpede og rynkede. De ligner en gammel kvindekrop, en moderfigur der har mistet sin magt. Er det tre aspekter af samme skikkelse?
Om Louise Bourgeois
Den fransk-amerikanske billedkunstner Louise Bourgeois (1911-2010) blev født i Paris og voksede op hos sine forældre, der havde et værksted, hvor de reparerede gobeliner. Bourgeois studerede først matematik og geometri på Sorbonne, indtil hun valgte kunsten og blev optaget på École des Beaux Arts og École du Louvre. I 1938 giftede hun sig med den amerikanske kunsthistoriker Robert Goldwater, og kort inden 2. verdenskrig brød ud, rejste de til New York.
I 1951 ved farens død påbegynder hun et længere psykoanalytisk forløb, som varer frem til 1985. Hendes værker læses ofte ud fra et biografisk perspektiv, men rækker langt ud over det personlige plan. I starten af sin karriere havde hun fokus på tryk og maleri. Først i slutningen af 1940’erne begynder hun at arbejde mere skulpturelt. Bourgeois slog for alvor sit navn fast på den internationale kunstscene, da MoMA i New York viste en stor retrospektiv udstilling.
