Maleriet Vibeke Krøyer i Skagen Plantage fra 1899 viser Marie og P.S. Krøyers datter, Vibeke, på en solbestrålet græssti i plantagen udenfor hjemmet. Der står hun fuldkommen yndig med en buket i hånden, midt i den grønne natur. Kærlighed og lykke fastholdt i et maleri.
Stille hverdagspoesi
Krøyer indfanger lysets virkning i de fede penselstrøg, som tilsammen udgør et grønt rammeværk af buske, træer og græs. Der er en umiddelbar sanselighed i den løse penselføring, hvor kontrasterne mellem lys og skygge skaber dybde i billedet. Den lille Vibeke i lyserød kjole fungerer som et fikspunkt i midten af alt det grønne. Og selvom scenen er sat i det fri under åben himmel, er der en særlig intimitet på spil. Krøyer indfanger her en stille hverdagspoesi fra familiens liv i Skagen. Det begyndte i sommeren 1895, da familien flyttede ind i huset, vi i dag kender som ’Krøyers hus’, i den vestlige del af Skagen nær plantagen. Her opholdt de sig, når de ikke var i København.
Det nære og familiære
Krøyer har før skildret nære familiemedlemmer. Især hustruen Marie går igen i mange af hans motiver, men ikke datteren, Vibeke. Og noget kan da også tyde på, at netop dette billede har haft en særlig betydning for kunstneren, eftersom det hang i hjemmets dagligstue. Siden Krøyers død i 1909 har maleriet været i privateje. Senest hos familien Klæbel, som i sin tid var med til at stifte, det der i dag er Skagens Kunstmuseer. Nu føjes maleriet til samlingen.
”Værket her fortæller både om familiens liv i Skagen, det er et portræt af naturen omkring hjemmet og af datteren Vibeke, og så er det et maleri af høj kunstnerisk kvalitet, som viser den side af kunstneren, hvor han har arbejdet med haven og det grønne som en ramme omkring portrættet,” siger Lisette Vind Ebbesen, direktør for Skagens Kunstmuseer.
Om P. S. Krøyer
Peder Severin Krøyer blev født i Stavanger i Norge i 1851, men voksede op hos sin moster i København. Her begyndte han på Kunstakademiet som 13-årig. I 1877 modtog han Kunstakademiets toårige rejselegat, som Heinrich Hirschsprung gav yderligere økonomisk støtte til. Det betød, at Krøyer var udenlands i hele fire år og blandt andet rejste til Paris, hvor han modtog undervisning hos maleren Léon Bonnat. Han skriver hjem til sin gamle underviser Frederik Vermehren, hvordan hans billeder virker flade, farveløse og mangler lys i forhold til franskmændenes. Men hos Bonnat lærer han at arbejde med farver og enkelhed på en måde, som bliver helt afgørende for hans kunst. Ved hjemkomsten rejser Krøyer til Skagen og tilslutter sig den allerede voksende kunstnerkoloni. Det bliver starten på en livslang tilknytning til stedet. Han gifter sig med den unge kunstner Marie Triepcke i 1889. Hans helbred begynder at skrante i starten af 1900-tallet, idet Marie indleder et forhold til den svenske komponist Hugo Alfvén. Krøyer dør i 1909 i en alder af 58 år.
