Wilhelm Marstrands oliestudie af en kvindelig nøgenmodel er et intimt maleri i beskedent format. Men Maria, Rom er ikke ’bare’ en nøgenmodel. Værkets intimitet opstår i kraft af og med hendes nærvær. Kroppen er blottet og bevidst vredet så kurverne fremhæves. I værkets detaljerigdom træder Maria alligevel frem. Kvindens blik kan udfordre beskueren på uforudsete måder, hvis man lader det.
Wilhelm Marstrands Maria, Rom, der længe har befundet sig i tysk privateje, er nu blevet en del af Nivaagaards Malerisamling med støtte fra Ny Carlsbergfondet.
The model is present
Et par måneder efter at Wilhelm Marstrand ankom til Rom, i 1837, maler han Maria, Rom. Hovedmotivet er den unge kvindes nøgne krop, let fordrejet i en uredt seng. Et orange sengetæppe ligger henkastet for fødderne af hende, og et par små tøfler er pænt sat på gulvet ved sengen.
I baggrunden hænger en rosenkrans og et guldindrammet billede af Madonna med barn, suppleret af en ten over kvindens hoved. Rekvisitterne forøger billedets rolige hverdagsrealisme. Samtidig fremstår de malerisk sitrende, som en drøms omrids om Marias nærmest hyper-realistiske krop i det blege dagslys.
Maria holder armene med foldede hænder bag hovedet og skyder hoften op ad i en lige dele forsvarsløs og konfronterende posering. I et nutidigt lys er det muligt at se Maria, som en der læner sig ind i kønsrollens tvetydighed: hun agerer aktiv nøgenmodel mens hendes blik sætter spørgsmålstegn og udstiller dennes position.
Marias åndsfæller
Maria leder kunsthistorisk tankerne mod Manets Olympia, der skulle blive til næsten 30 år efter Marstrands. Derudover poserer Maria på samme måde som den spanske maler Francisco Goyas Den nøgne Maja fra 1800, der i 1808 blev konfiskeret under den spanske inkvisition og gemt af vejen. Hvor slægtskabet mellem Goya og Marstrand stammer fra, er derfor uvist. Kun kvindernes respektive nærvær fører dem sammen.
Marstrand og Nivaagaard
Nivaagaards Malerisamling har 41 værker af Wilhelm Marstrand, som var en nær ven af museets stifter Johannes Hage og dennes familie. Som den mest repræsenterede kunstner i samlingen er Marstrand således også gjort til genstand for en forskningsbaseret publikation og udstilling. Hovedparten af Marstrand-værkerne udgøres af genrescener og små studier og skitser fra Italien foruden portrætter af den Hageske familie.
Både Maria, Rom og det af Ny Carlsbergfondet støttede værk Liggende model, 1833 – begge nøgne modeller – er supplementer til Nivaagaards figurmalerier baseret på kendskabet til anatomi.
Om Wilhelm Marstrand
Wilhelm Marstrand (1810-73) dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1833 under C.W. Eckersberg og ses som en af dansk guldalders mest toneangivende billedkunstnere.
Marstrands kunstneriske virke centrerede sig især om to verdener: Danmark og Italien. Periodisk vidner Marstrands tidlige værker om tiden i København, hvor hans rejser til Italien efter endt uddannelse skulle præge hans senere virke. Her manifesterede hans internationale udsyn og inspirationskilder som Rembrandt, Tizian og Veronese sig i hans fascination af det lokale italienske folkeliv. Marstrand beskæftigede sig således aldrig med det udprægede nationale, men forblev en synergiens kunstner, der både motivisk og genremæssigt omplantede fremmede og danske verdener.
