Som alle Jesper Christiansens malerier er altertavlen ligeledes blottet for mennesker, men det orange telt på plænen, de tomme vinglas samt de tilfældigt placerede arbejdsredskaber skaber alligevel plads til menneskelig aktivitet. Altertavlen fungerer således som en kulisse, idet beskueren får en fornemmelse af at kunne træde direkte ind i maleriet. Detaljerigdommen medvirker yderligere til, at altertavlen umuligt kan opfattes på én gang. Beskueren må i stedet tålmodigt gå på opdagelse i altertavlens symbolrige landskab.
”Det er os en stor glæde i Ny Carlsbergfondet at have kunnet medvirke til, at den danske kirke i Paris omsider får den altertavle, den har savnet, og som den fortjener. Jesper Christiansen tøvede lidt, da vi spurgte ham, om han kunne se sig ind i opgaven. Men siden har han jo arbejdet intensivt med den i årevis, og det har været spændende for både os og kirken at følge processen. Resultatet står mere end mål med de høje forventninger, vi havde,” siger Morten Kyndrup, bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet.
Grunderingens mørke
Jesper Christiansen benytter altid en sort grunderingsfarve som base for sine malerier. Dette medvirker til, at alt, hvad der males, lyser op fra den mørke baggrund. I altertavlen er dette kunstneriske greb mere oplagt end før, da scenen i Gethsemane Have netop er en fortælling om forholdet mellem lys og mørke og overgangen mellem liv og død. Christiansens altertavle omhandler tilsvarende lyset, der træder ud af mørket. Hver enkelt græsstrå er malet for sig selv, så det lyser op fra det omsluttende mørke.
En hilsen til Ingemann
På altertavlen optræder en lang række bibelske motiver side om side. Motivet af brønden er samtidig en hilsen til B. S. Ingemann, der som barn besluttede sig for at blive salmedigter efter at have set nattehimlen spejle sig i brønden. Christiansen har i Ingemanns salmer fundet inspiration til den ene halvdel af altertavlens titel, Skyggeflor, nattens mørke tæppe der uundgåeligt er en betingelse for lyset.
Om Jesper Christiansen
Jesper Christiansen (f. 1955) er uddannet på Kunstakademiet i København i 1988, hvor han også fungerede som professor fra 2003-08. Han skabte i 2010 et stort vægmaleri i Frederik VIII’s palæ på Amalienborg Slot, og han er repræsenteret på en række danske museer, bl.a. ARoS, KUNSTEN, Statens Museum for Kunst og Trapholt.
