Prospherous Pal (2014) og Cornucopia / Overflødighedshorn (2019) er to skulpturer skabt i henholdsvis beton og pileflet. Begge værker tager udgangspunkt i objekter, hvis symbolværdi vi igennem tiden har tillagt særlige kræfter.
Symbol på frugtbarhed
Der er både barnlig glæde og mandig styrke over Prospherous Pal: en 3 meter høj overdimensioneret udgave af en filippinsk fertilitetsamulet. Med sit erigerede lem og sine tydelige lighedstræk med Santo-Niño-figuren (Jesu-barnet) forener amuletten elementer fra naturreligion og katolicismen. Religioner og deres indbyrdes ikoner sammensmeltes i værket, og samtidig bliver skulpturen en hybrid mellem den oprindelige filippinske animisme og den kristne-katolske tro. Således reflekterer værket også Cuenca Rasmussens egne filippinske rødder på morens side.
Overflødighedshorn
Cornucopia er et stort pileflettet overflødighedshorn, der hænger ned fra loftet. Som symbol stammer overflødighedshornet fra antikken og henviser til overdådighed og næring. I en dansk sammenhæng kender vi det fra kransekagen til bryllupet eller festen i forsamlingshuset, hvor det er fyldt med alskens gode sager. Men i Cuenca Rasmussens overdrevent store overflødighedshorn er der ikke umiddelbart meget at komme efter. Hornet er helt tomt. Derfor er det først og fremmest den yndefulde konstruktion og det håndværksmæssige der står frem: pileflet som et håndværk der har haft en kæmpe nytteværdi siden stenalderen. Hermed spiller værket på den ene side på balancen mellem det nyttige og det nyttesløse. Og på den anden side kalder hornet på vores lyst til at fylde det. Overflødighedshorn eller fødekanal - vi rammes på vores sanser og vores forestillingsevne.
De to værker blev indviet i forbindelse med Sankhansaften på Rønnebæksholm d. 23. juni 2020, hvor Lilibeth Cuenca Rasmussen også lavede to performances.
Om Lilibeth Cuenca Rasmussen
Lilibeth Cuenca Rasmussen (f. 1970) er performance- og billedkunstner uddannet fra Det Kongelige Kunstakademi i 2002. Hun er født i Manilla på Filippinerne af en filippinsk mor og en dansk far. Som syv-årig flytter hun med sin familie til Stevns. Og måske netop derfor er identitet og tilhørsforhold et klart fokus i hendes kunstneriske praksis. Med en kritisk og humoristisk tilgang stiller hun skarpt på spørgsmål om etnicitet, identitet, køn, sociale relationer og tilhørsforhold. Men også på leg, sansning og glæde.
