Selvom L. A. Ring ofte forbindes med kras realisme og konfrontationer med mørket og døden, ser man i hans værker fra starten af 1900-tallet tydeligt indflydelsen fra hans kærlighed til hustruen Sigrid Kähler. Lyset er brudt frem og roen har sænket sig. Det skinner også igennem i En sommerdag på Enø. En mark med modent korn i forgrunden, som han malede i 1913.
Moderne beskæring
Horisonten strækker sig midt gennem landskabet og deler dermed maleriet i to: Mark og himmel. Begge flader brydes dog af henholdsvis skyerne, der trækker tværs over himlen, og den lille grusvej der løber skråt gennem marken. Særligt grusvejen, som både dukker op og forsvinder ud af maleriets højre hjørne, er et karakteristisk Ring motiv. Samtidig trækker beskæringen også tråde til det moderne gennembruds tænkning. Ring lader os ikke se vejens fulde forløb, og vi er sænket ned i kornmarken, så det ikke er muligt at se ret meget af det omkringliggende landskab. I stedet viser han os kun et fragmentarisk udsnit af verden i erkendelsen af, at det ikke er muligt at overskue verden som en helhed.
På maleriet har Ring arbejdet med en teknik, han ofte før har brugt. Han skaber struktur ved at markere kornstråene i den gule sommermark med en spidset tør pensel. De fremstår derfor nærmest som i relief og står i skarp kontrast til den klare blå himmel med de blødere vattede skyer.
Ring på camping
Enø og området omkring stod Rings hjerte meget nær, og han og hustruen Sigrid tilbragte mange somre der. Sommervognen, som ses bagerst i maleriet, var en hestetrukken vogn, som Ring selv lod ombygge, så familien kunne bo i den og dermed holde ferie helt tæt på naturen. Det var i tråd med tidens fascination af friluftsliv og passede godt til L.A. Rings nomadiske natur. Selvom vognen på den ene side symboliserer friheden og nomadelivet, fremstår den på billedet statisk og bliver nærmere et billede på den ro, Ring fandt, når han levede og arbejdede midt i naturen.
Om L.A. Ring
Laurits Andersen (1854-1933) voksede op i den lille landsby Ring. Ligesom andre samtidige kunstnere tog han navn efter sin hjemby, og han vendte jævnligt tilbage til livet i Ring både fysisk og gennem sin kunst.
I første omgang blev L. A. Ring udlært håndværksmaler, inden han blev optaget på Kunstakademiet i København. Han færdiggjorde dog aldrig uddannelsen, fordi han fandt undervisningen utidssvarende og for fjern fra sin egen måde at tilgå kunsten på. I stedet ”udannede” han sig videre resten af livet gennem sin store interesse for både dansk og international kunst. Han bearbejdede tidens strømninger med stor selvstændighed, og hans nomadiske natur skinnede igennem i den alsidighed og vedvarende nyskabelse, han viste i sin kunst.
