Roni Horns praksis er kendetegnet ved fraværet af et signaturformat eller – medie. Hvert værk er unikt, idet det kun produceres i een enkelt udgave. Hendes værker er svære at erhverve, men med midler fra Ny Carlsbergfondet har Louisiana anskaffet Horns skulptur Untitled (”The sensation of longing for an eclipse of the moon.”) til samlingen.
”Roni Horn er en eksklusiv kunstnernes kunstner. Hendes produktioner er fortættede forløb i formater og medier, som hun siden forlader. Det betyder at hvert værk og værkserie har sin egen indstændige karakter,” siger Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner.
Den New York-baserede Horns 40 år lange oeuvre spænder over fotografi, tekst, skulptur, tegning og installation. I 2009-10 kunne hun opleves i en omfattende retrospektiv med titlen Roni Horn a.k.a Roni Horn på Whitney Museum of American Art såvel som Tate Modern, og i dag indgår hendes værker i de faste samlinger på f.eks. Guggenheim NY, MoMA og Kunstmuseum Basel.
Fænomenologisk nerve
Untitled består af massivt glas i vekslende sarte violette nuancer, der changerer med lyset. Glasset er formet som en cylinder med afrundede kanter. Sidernes overflade er mat og ugennemsigtig, men set ovenfra skifter glasset karakter og bliver transparent i sådan en grad, at materialet virker uhåndgribeligt, og cylinderen fremstår som en beholder med et usynligt indhold. Skulpturen formår således at fremtræde på en gang massiv og flygtig - afhængig af beskuerens position.
Horn arbejder fænomenologisk og producerer objekter, der er abstrakte, og hvor form og indhold smelter elegant sammen til ét udtryk. I kunsthistorisk kontekst ligger de i forlængelse af 60’ernes minimalisme, men i modsætning til minimalisternes statiske værker er Horn stærkt bevidst om, hvordan objektets visuelle fremtoning er afhængig af omgivelserne såvel som beskuerens orientering i rummet.
Poul Erik Tøjner udtaler:
”Når objektet står og lyser på gulvet, ligner det vand holdt oppe og sammen af et indre tryk. Jeg har iagttaget mange menneskers fascinerede kredsen om disse objekter i diverse udstillingsrum – så en eller anden fænomenologisk nerve har Roni Horn ramt.”
