Esbjerg Kunstmuseum arrangerede i vinteren 2016-17 udstillingen BANG, der præsenterede museets unikke samling af Thomas Bangs arbejder og perspektiverede samlingen gennem nyere installationer. Det er et udvalg af disse værker, Syv forsøg på at skabe passende apparatur til almindelige familier (forsøg nr. 4 og 5) og Double, samt et ældre arbejde, One Bag Hang fra 1968, der nu indlemmes i museets samling.
De tre værker undersøger alle det foranderlige og procesmæssige i omverdenen. De pirrer beskuerens trang til at skabe mening og se årsagssammenhænge, og de skaber rum, som på én gang virker både velkendte og fremmedartede.
En unik samling
Esbjerg Kunstmuseum medvirkede i 1995 til at introducere Thomas Bang i Danmark. Kunstneren havde på det tidspunkt levet det meste af sit liv i USA og skulle for alvor integreres på den danske kunstscene. Siden har Esbjerg Kunstmuseum opbygget den største museale samling af Thomas Bangs værker, der med den aktuelle donation suppleres yderligere.
”At Esbjerg Kunstmuseum på den måde konsoliderer sin i forvejen imponerende samling er ganske enkelt fantastisk. Esbjerg har nu cementeret sin position som et centrum for denne internationalt anerkendte og betydelige kunstners arbejder. At de mange års intense fokus på Thomas Bang og hans praksis bemærkes og på denne måde anerkendes af Ny Carlsbergfondet kan vi kun være yderst tilfredse med og meget stolte over”, siger museumsdirektør Inge Merete Kjeldgaard.
Esbjerg Kunstmuseums unikke og repræsentative Bang-samling spænder over værker fra 1960’erne og frem til i dag.
Komplekse konstruktioner
Thomas Bang har siden 1960’erne skabt skulpturelle objekter og installationer, som unddrager sig enhver kunsthistorisk kategorisering. Han interesserer sig for forholdet mellem værk og betragter og tager ofte udgangspunkt i almenmenneskelige tilstande.
Bang arbejder med genkendelige objekter i flere af sine værker, som han sætter sammen til utraditionelle konstruktioner, men hvor den håndværksmæssige præcision spiller en betydelig rolle. Hans værker fremstår ofte spørgende fremfor at levere svar og dyrker det komplekse fremfor det forenklende, og de kræver dermed en skærpet indsats af beskueren.
