Hos Porsager ligger tingene sjældent døde hen, men er ladet med energi. Hun er optaget af bevægelsen mellem det højenergetiske og det stilleliggende, ophidselse og udmattelse og den mulige åbning, der ligger imellem de to modpoler. Netop det undersøger hun i de to værker, som var en del af hendes soloudstilling ”STRIPPED” på Moderna Museet i Stockholm og Charlottenborg i København.

Sprækker til andre dimensioner

I værket G.O.D. blotter Porsager en gammel vindmøllevinge for sin funktion, når hun skærer den op i meterlange stykker og lader dem ligge spredt på gulvet. Vindmøllen er nærmest blevet et nationalt symbol i dansk sammenhæng. Den ses overalt i landskabet, som potent symbol på den bæredygtige energi, der skal sikre os i fremtiden. Selv i opskåret tilstand er delene imponerende i størrelse. På den måde skaber Porsager en anderledes kropslig oplevelse af det ellers så velkendte. Gennem store åbninger kigger man ind i vingens hulrum. Man får associationer til kropsåbninger eller fornemmelsen af portaler til andre dimensioner. På trods af det markante temposkift fra høj fart til total ro, synes den ikke mindre kraftfuld af den grund. Porsager er optaget af energi og vibrationer, også efter at en bevægelse er afsluttet.

Seksuelt ladede metalobjekter

BARE EXCITATION viser en aluminiumsramme med ti bedemøller, som måske mest af alt ligner sexlegetøj. De falliske former er magnetiserede og monteret på kuglelejer, og når man bevæger én, aktiveres de andre ved siden af. Her bliver der peget på magnetismen som endnu et energifelt, men det er kun synligt for os gennem den effekt, den fremkalder. Porsager går i dialog med Marcel Duchamps værk The Large Glass (1915-23), ét hovedværk i Moderna Museets samling, når hun giver sit værk de samme mål og dimensioner som Duchamps. For ligesom Porsager var Duchamp også grebet af spiritistiske idéer.

Om Lea Porsager

Lea Porsager (f. 1981) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Städelschule i Frankfurt am Main i 2010. Hun arbejder med temaer som spiritualitet, feminisme og videnskab, og hun er ved at færdiggøre en ph.d. ved Lunds Universitet. Hun har blandt andet udstillet på Henie Onstad Kunstsenter i Oslo, Kunstverein Göttingen og The Emily Harvey Foundation i New York, ligesom hun også har deltaget på dOCUMENTA (13) og den 14. Istanbul Biennale. I 2018 blev hendes jordværk Gravitational Ripples indviet på Djurgården i Stockholm, skabt til minde om de svenske ofre under tsunamien i Sydøstasien i 2004.