Mark med blomstrende slangehoveder fra 1901 er udført i en periode, hvor Ring og hustruen Sigrid havde bosat sig i Frederiksværk i en kortere årrække. Her fik Ring mulighed for at arbejde med det nordsjællandske landskab og egnens særlige lys. Men perioden var også formativ for Rings landskabsforståelse, fordi han her arbejdede med en større bredde, en stærkere kolorit og en anderledes stoflighed, hvilket står i kontrast til hans tidligere værker.
Kontraster
Ring synes at skildre landskabet i al sin vildskab i dette maleri. Den store horisont strækker sig i det fjerne, mens forgrunden er domineret af et utæmmet marklandskab med blå blomster, som kaldes slangehoveder. Maleren bringer en intensitet ind i billedet via farverne, når han kontrasterer den blå farve i blomsterne med markens rødlige og brune nuancer. Men også forgrund og baggrund står i modsætning til hinanden. Den blå himmel står knivskarpt med en detaljegrad som er karakteristisk for Ring, mens forgrunden er kendetegnet ved ekspressive strøg i stil med Van Gogh. På den måde synes Ring næsten at pege på sin egen kunstneriske splittelse mellem tradition og det moderne.
Realisme og symbolisme
Ring er særlig kendt for sine skildringer fra hjemegnen omkring Næstved på Sydsjælland. Han indfangede usentimentalt de lokale bønder, håndværkere og arbejdere fra egnen, men også interiørscener fra hjemmet og det omkringliggende landskab. I sin kunst bevægede Ring sig mellem realisme og symbolisme. Men også hans optagethed af et til tider melankolsk indre liv fandt vej i hans arbejde. Det ses også i hans landskaber, som ofte fremstår personlige og sjælfulde.
Om L.A. Ring
Laurits Andersen Ring (1854-1933) blev født under simple kår i byen Ring på Sydsjælland, og tog senere navn efter sin fødeby. Han kom i malerlære i Præstø, men blev siden optaget på Kunstakademiet i København. Rings værker afspejler på mange måder, at han havde let adgang til livets mørkere aspekter. Det ses både i hans barske skildringer fra landet og brug af døden som tilbagevendende tema. Men da Ring gifter sig med den tyve år yngre Sigrid, datter af keramikeren Herman Kähler, sker der et skifte. Der indfinder sig en anden varme og livsglæde i hans kunst, som står i modsætning til den rå realisme han tidligere dyrkede.
