Nanna Abells og Jeppe Heins farverige værker går i dialog med rummet på Campus Carlsberg. De bliver en slags rummarkører eller pejlemærker i en stor hvid kubus. Her gør de opmærksomme på forskellige størrelsesforhold i den indvendige arkitektur, som er præget af åbne etageforløb, med kig til flere niveauer ad gangen. Samtidig opstår der nye målestoksforhold, som gør brugerne bevidste om deres egne kroppe i rummet. Ny Carlsbergfondet har doneret værkerne.
Rundt på gulvet
Tre forstørrede ballonpinde ligger spredt på det lysegrå gulv. To af dem er forvredne og slår knuder på sig selv, mens den tredje ligger lang og udstrakt. Objekterne synes på én gang genkendelige og fremmede. Det tager lidt tid, inden man forstår, hvad det er. Men muligvis vil man genkende dem fra Tivoli, hvor børn holder deres balloner i den slags pinde. Nanna Abell leger med genkendelighed og skalaforhold. Ved at forstørre en lille ubetydelig hverdagsgenstand, forvandler hun en overset størrelse til en uundgåelig ting i rummet. Hermed peger hun på overflodssamfundets flygtige, barnlige glæder, som ikke udfylder et egentligt behov. Men Abells ballonpinde er ikke i sig selv resultatet af forbrugssamfundets masseproduktion. De er blevet til i en indfølende og langsommelig proces: de er håndmodelleret i skala 1:10, derefter støbt i bronze og lakeret i gul.
Kig op!
Løft blikket og oplev rummet! I loftet hænger tre farvestrålende balloner i blå, gul og violet. Deres overflader er spejlblanke. Og ligesom i et fiskeøje reflekteres rummet i dem. Der er et element af barnlig glæde, når man mod al forventning opdager dem. Man standser op og bliver et kort øjeblik revet ud af ens vante rutine. Eller måske kigger man op for at sikre sig, at de stadig hænger der. Jeppe Hein synes i hvert fald at belønne os for at løfte blikket fra vores søvngængeragtige måde at bevæge os gennem steder på. Dermed får han antydet, at der er noget at hente ved at være nærværende.
Samspil
De to værker går i dialog med hinanden. Abells ballonpinde og Heins balloner skaber en relation fra gulv til loft. Selvom Abells pinde har politiske konnotationer, og Hein et mere kontemplativt sigte, så griber de dog begge fat i det barnlige element. Nanna Abell (f. 1985) er uddannet fra Det Kgl. Kunstakademi i 2013. Med en akademisk funderet tilgang til sine egne værker arbejder hun med skulptur, fotografi, installation og duft. Jeppe Hein (f. 1974) blev færdig på Det Kgl. Kunstakademi i 1997 og gik siden på Hochschule für Bildende Künste - Städelschule i Frankfurt for derefter at arbejde hos Olafur Eliasson. Hans værker er ofte interaktive og opfordrer beskueren til bevægelse, leg og refleksion.
