Den står på massemedier, retten til at udtrykke sig og grænserne for den offentlige samtale, når Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek igen slår dørene op til Videnskab|Lidenskab.
Hør blandt andet om de tre vilde år fra 1770 til 1773, hvor Christian 7. og hans livlæge J.F. Struensee pludselig fjernede al censur, indførte trykkefriheden og dermed kickstartede en helt ny offentlighed i Danmark. Og bliv klogere på, hvordan mainstream-medier som modemagasiner, public service-tv og Instagram i dag kan bruges som platforme for et kropsaktivistisk kunstnerisk projekt, hvor hyperseksualiserede selvfremstillinger skaber glødende kommentarspor og likes.
Videnskab|Lidenskab sætter videnskabsfolk og billedkunstnere i stævne til samtaler over et aktuelt tema. Samtalerne akkompagneres af gratis udskænkning af aftenens øl, der udvælges særligt til lejligheden af Carlsberg Laboratorium. Videnskab|Lidenskab foregår i Glyptotekets Festsal og er tilrettelagt af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek.
Langen og Lyse
I dag tager vi for givet, at ordet er frit. Men hvad skete der dengang i 1770, da trykkefriheden blev indført, og hvermand pludselig kunne komme til orde? Det er et af de spørgsmål, som historiker og professor Ulrik Langen afdækker i storværket Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73, som han har skrevet sammen med Henrik Horstbøll og Frederik Stjernfelt. Værket kortlægger en skelsættende epoke i dansk historie, hvor nye stemmer myldrede frem, og alskens emner blev sat til diskussion. Den pludseligt frie debat skabte en ukontrolleret strøm af ofte grovkornede ytringer og holdninger. Mange oplevede tonen som værende vild, voldsom og grænseoverskridende – en beskrivelse, der vækker genklang i nutidens offentlige samtale. Ulrik Langen peger i sin forskning på, at fænomener som shitstorme, hate speech og fake news, som vi i dag betragter som moderne, også foregik under datidens trykkefrihedsperiode. Og at denne på mange måder foregreb det komplekse mediebillede, vi står med i dag.
Billedkunstner Maja Malou Lyse, som er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, skaber værker til mange medieplatforme. Hun har blandt andet skabt DR2-programmet Sex med Maja og udkommer på Instagram, hvor hendes profil habitual_body_monitoring2, der har mere end 46.000 følgere, flere gange er blevet lukket på grund af de hyperseksualiserede selvfremstillinger, hun lægger ud på platformen. Maja Malou Lyses komplekse kunstneriske projekt indbefatter også dildoformede skulpturer, videofilmede performance-lectures om de komplicerede relationer mellem begær, kapitalisme og sex samt workshops i gynækologiske selvundersøgelser. Hun interesserer sig for produktionen og cirkulationen af billeder – ikke mindst på de sociale medier – og med sine værker forsøger hun at udfordre og nuancere mainstream-feminismen og de allestedsnærværende forestillinger om sex. Hendes værker undersøger direkte og indirekte de sammenfiltrede begærsmekanismer, vi alle er underlagt.
Det ligger til familien
Videnskab og kunst ligger dybt i Carlsbergfamiliens DNA. Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen, moderniserede ølbrygningen gennem banebrydende videnskabelige metoder, ligesom han sikrede Carlsbergs massive støtte til videnskaben gennem etableringen af Carlsbergfondet. Historien gentog sig med sønnen Carl Jacobsen, der via overskuddet fra sit bryggeri og oprettelsen af Ny Carlsbergfondet blev den til dato største danske kunstmæcen, bl.a. ved donationen af sin enorme kunstsamling og Ny Carlsberg Glyptotek. Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet hører i dag til de største i landet, når det gælder støtte til henholdsvis videnskab og kunst.
Det er denne både vidtfavnende og levende arv, som Videnskab|Lidenskab samler sig omkring med det formål at formidle nogle af videnskabens og kunstens mange indsigter.
Præsenteret af: Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket.
Fotos: Petra Kleis og Robin Skjoldborg.