33 år efter at Cisternerne blev drænet, kom vandet tilbage i det 4.320 kvadratmeter store vandreservoir under Søndermarken. Ingvar Cronhammar skabte med H en stedspecifik totalinstallation ud fra de udfordringer, som stedet og klimaet gav ham. Udstillingen kunne opleves fra den 3. marts – 29. november 2015, men lever videre i form af kataloget, som er forfattet af arkitekturteoretiker Carsten Thau.
Et sanseligt maskinrum
Udstillingen H udfoldede sig som et på én gang forførende og maskinelt kunstværk i Cisternernes særegne rum. På vej ind til Cronhammars totalinstallation gik de besøgende først igennem et rum, hvor de blev indhyllet i lyden af messende og æteriske stemmer, der stammede fra et stykke musik, som komponisten Martin Hall (f. 1963) skabte til lejligheden. Dernæst afløstes stemmerne af den konstant brusende lyd af vand, hvilken blev forstærket og forvrænget af Cisternernes særlige akustik. Installationen omgav de besøgende med vand; både i form af et vandspejl, som dækkede hele gulvet, søjler af lysende, faldende vand, og ikke mindst det vandstøv, der lagde sig som en dis i rummet. H bød således de besøgende på en rejse ind i et fremmedjordisk og udefinerbart maskinrum, hvor det visuelle såvel som auditive blev sat i spil.
Publikation
Cronhammar inddrog i sine tidligere værker forskellige naturelementer. I Cisternerne sker der en anden type møde. Hans strukturelle indgreb i form af installationen H er med til at understrege Cisternerne som den rå upolerede grotte, hvor naturen langsomt, men vedvarende trænger ind. Vandet siver igennem betonen, og drypstenene vokser frem som synlige beviser på nedbrydningsprocessen. Således opererer værket både som en totalinstallation såvel som et skulpturelt og arkitektonisk indgreb i Cisternernes katakombe-lignende rum, der som udstillingssted skiller sig radikalt ud fra den sædvanlige hvide kube. Ifølge Cisternernes kunstneriske leder, Astrid La Cour, har værket en kompleksitet, der fortjener en udvidet undersøgelse, som en publikation kan bidrage med.
”Det er af stor betydning for udbredelsen og forståelsen af Ingvar Cronhammars udstilling og Cisternernes videre udvikling, at den ambitiøse udstilling dokumenteres og perspektiveres” siger Astrid La Cour. Hun fortsætter:
”Udstillingen gav den besøgende en umiddelbar sanselig oplevelse i mørket, men samtidig er det meget centralt for udbredelsen af – og forståelsen for – udstillingens tyngde, at der udarbejdes en dybdegående perspektiverende og reflekterende tekst med forskningsmæssige pejlinger ud i feltet mellem kunst og arkitektur.”
I katalogets tekster bevæger Carsten Thau sig uhindret i de mange berøringsflader mellem kunst, kulturteori og arkitektur, hvor udstillingen H kontekstualiseres gennem et historisk blik på Cisternernes fortidige funktion som vandreservoir med nedslag i temaer som ”det underjordiske” og ”labyrinten”. Thaus analyse begrænser sig ikke blot til H, men inddrager også andre værker af Cronhammar i en vidtrækkende refleksion over tilbagevendende motiver og koncepter i hans praksis såsom maskinen, det industrielle og det futuristiske.
