Karin Lorentzen har gravet dybt, researchet længe samt inddraget Lemvigs borgere i arbejdet med den store udsmykningsopgave til det historiske bytorv i Lemvig. Resultatet er Iris, en ny vandkunst, der måler syv meter i diameter, og hvis stedspecifikke karakter involverer en dialog ikke blot med den konkrete placering, men også med den lokale kulturhistorie og egnens geologiske særtræk.
Udsyn
At vende blikket mod universet og trække viden fra hele verden til Lemvig. Dette var mantraet for digteren og bysbarnet Thøger Larsen (1875-1928), hvis nysgerrige tilgang til tilværelsen og ikke mindst astronomien og den nære verden har været en inspiration for Karin Lorentzen. I såvel titel som udformning refererer Iris til det udadvendte, nysgerrige blik mod verden. Set fra oven ligner den smukke vandkunst således et stort, åbent øje, et granskende blik ud mod universet.
Granit, bronze, vand
Med sine to bassiner breder Iris sig på pladsen som ringe i vandet. Ringene danner forskellige niveauer, der skaber trin, siddekant og opholdsrum. Det store bassin har en buet kant af granit, man kan sidde på. Bunden af bassinet er en mosaik af ellipseformede strandsten, som tilsammen er formet som en iris, regnbuehinden omkring øjets pupil. Mosaikken ligger rundt om det inderste, hævede bassin, som er et tre meter stort bronzekar med cirkulerende vand. En formfuldendt nyfortolkning af den klassiske fontæne, der gennem materialevalg og former ikke blot taler sammen med torvets stenbelægning, men også med løgkuplen i kobber på Lemvig Kirke, der er fontænens nærmeste nabo:
”Iris er en traditionel vandkunst. Jeg håber, at man vil sætte sig, svinge benene over kanten og sidde med fødderne i den flotte stenmosaik. Iris er nemlig mest af alt et møbel, som skal bruges,” siger Karin Lorentzen.
Nærmest arkæologi
De mange sten i Iris’ mosaik er et yderligere element i værkets stedsspecifikke karakter. De specielle ellipseformede vesterhavssten er nemlig indsamlet fra nærtliggende kyster og strande af lokale borgere, som Lorentzen sammen med Geopark Vestjylland har inviteret til at bidrage til udformningen af den nye vandkunst. I fontænen bliver stenene således en kollektiv indsamlet vidnesbyrd fra istiden om Vestjyllands geologi. Og samtidig bringer stenene også en interessant kulturhistorisk fortælling med sig, da de samme stenpikninger pryder gårdspladser på mange af de lokale gårde.
”Karin Lorentzens tilgang har været nærmest arkæologisk. Hun har gravet dybt i Lemvig og forenet egnens særkende – geologien, historien og litteraturen – i et smukt værk, der samtidig fornyer torvet i Lemvig og gør det mere inviterende,” siger Christine Buhl Andersen, forkvinde i Ny Carlsbergfondet.
Om Karin Lorentzen
Karin Lorentzen (f. 1968) er uddannet fra Kunstakademiet i København i 2002. Som billedhugger arbejder hun ofte med åbne strukturer, der snarere end den traditionelle repræsentation af menneskekroppen fremstår som steder, som kroppen kan indtage og udforske. Lorentzen har udstillet på en række af landets kunstmuseer og kunsthaller. Vandkunsten på torvet i Lemvig er den seneste af en række toneangivne udsmykninger og anlægsprojekter, som Lorentzen står bag, bl.a. til Hvidovre Strand, Aarhus Universitets Væksthus i Botanisk Have og Retten på Frederiksberg.
