Ved den traditionsrige, årlige prisfest i Glyptotekets festsal overrakte Ny Carlsbergfondet den 12. marts 2025 ét hæderslegat, tre kunstnerlegater og ét museumslegat. 

Alle prismodtagere yder et ekstraordinært bidrag til den danske kunstscene og anerkendes for dette ved netop at modtage Ny Carlsbergfondets legater, hvortil der følger 400.000 kr. 

De fem prismodtagere er: Inge Bjørn, Lene Adler Petersen, Jacob Kirkegaard, Jeannette Ehlers og Lene Burkard.

”De fem prismodtagere spænder bredt i både alder, praksis og virkefelt,” siger Sanne Kofod Olsen, der er nytiltrådt forperson i Ny Carlsbergfondet. ”Samtidig afspejler de fem prismodtagere en imponerende og mangfoldig diversitet på tværs af generationer. I Ny Carlsbergfondets bestyrelse er vi helt enige om, at netop disse fem prismodtagere, med alt det, de repræsenterer, giver et stærkt og tidstypisk billede af dansk kunstliv.”

Før prisoverrækkelsen, hvor cirka 400 gæster deltog, holdt Sanne Kofod Olsen en velkomsttale, der berørte den forandring, fondet gennemgår disse år, ligesom hun omtalte nogle af de ændringer fondet vil virkeliggøre i de kommende år:

”Fondets bestyrelse har i det forgangene år implementeret et historisk ledelsesskifte med det formål at sikre den gode governance. Fondet har fået sin første direktør, og dermed er forpersonens rolle blevet ændret væsentligt. Nu er det ikke længere et fuldtidsjob, som det var tidligere, men derimod en meget klassisk forpersonsrolle, og fuldtidsjobbet er direktørens. Som I ved, tiltrådte Michael Thouber sin stilling som direktør i fondet den 1. november 2024. Det glæder mig meget. Han skal i den funktion lede sekretariatet i det daglige arbejde og udmønte den strategi, fondsbestyrelsen står bag. Han skal sammen med bestyrelsen udvikle fondet i de kommende år,” sagde forperson Sanne Kofod Olsen i sin velkomsttale ved aftenens prisfest og pegede undervejs på nogle af de forandringer, hun og bestyrelsen strategisk vil arbejde med at implementere:

”Kunstindustri fortolker vi som kunsthåndværk og design. Et område, som har været ekstremt stærkt i den danske kulturhistorie, men fylder relativt lidt i vores nutidige kulturlandskab. Vi vil gerne være med til at styrke dette område, så ny dansk kunsthåndværk og design kan få lidt bedre vilkår.”

Få mere viden om de fem prismodtagere her:

Ny Carlsbergfondets Hæderslegat 2025
Prisen hædrer en eller flere personer, der arbejder i kunstens tjeneste og som over tid har bevist en ypperlig faglig ambition samt har haft afgørende betydning for dansk kunstliv.

Inge Bjørns (f.1925) kunst er uendelig. Hun har påvirket tusinder af hænder, der med inspiration fra hendes virke har skabt helt nye værker. Når hun ikke var på Askov Højskole, hvor hun underviste i årene 1953-1993, gik hun nysgerrigt ud i verden for at møde mennesker og deres værksteder – for at tilegne sig kundskaber og bringe dem ind i kunsten. I den periode begyndte hun også at udstille tegninger, bloktryk og vævede billeder. Siden begyndelsen af 50erne har Inge Bjørn forenet håndens og åndens arbejde. Hendes mål har været klart: Håndens arbejde skal værdsættes på samme niveau som litteratur og filosofi. Inge Bjørns kunstneriske praksis hører blandt et af Danmarks fornemmeste eksempler på fri billedvævning, med værker der forener intuition med præcision. Hvert motiv er skabt med tålmodighed og kunstnerisk detaljerigdom i uld, hør og silke. Det kræver tid. Det kræver radikalitet og hænder, der kender materialet. Inge Bjørn har gennem sit virke gennem otte årtier understreget vigtigheden af at se storheden i verden omkring os – og det afspejler sig i hendes værker. De er frie og fulde af bevægelse.

Se film om Inge Bjørn her.

Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegater 2025
Prisen gives til en eller flere kunstnere, der med mod, originalitet og gennemslagskraft markerer sig både i Danmark og internationalt. 

Lene Adler Petersen (f.1944) blev først landskendt som den nøgne kvinde, der vandrede gennem Børsen med et kors. Siden som en af hjernerne bag ceremonien for en hest, der skulle aflives. Hun er om nogen brudt igennem lydmuren. Hun er kunsthistorie. Hun er en del af den illustrerede danmarkshistorie. I disse aktioner finder vi 60erne og 70ernes kapitalismekritik, kvindekamp, rettighedsaktivisme. Lene Adler Petersen rumsterer; hun er ikke for fastholdere. Det er derfor, at hendes værker i disse år relanceres. Men det er også fordi, at nogle af hendes bedste værker ikke tidligere har nydt samme opmærksomhed, som de mest kendte. Lene Adler Petersen mestrer den abstrakte kunsts formalisme, og formår tillige at udfolde den som mere end blot kunst for kunstens skyld. Dette afspejles i hendes offentlige udsmykninger, hvor hun engagerer sig så dybt i stedet og dets brugere, at selv et ellers usynligt rengøringsskab iscenesættes med pomp og pragt.

Se film om Lene Adler Petersen her.

Jacob Kirkegaard (f.1975) arbejder i krydsfeltet mellem kunst, videnskab og dokumentation og skaber en ny måde at opleve lyd på. Kirkegaard gør os opmærksomme på, at verden ikke kun kan ses, men skal høres. At lyd ikke blot er baggrund, men en aktiv del af den måde, vi forstår vores omgivelser på. Hans mikrofon registrerer det, vi andre overhører. Affaldssorteringens mekaniske rytme. Den døde krops vibrerende stilhed i lighusets kulde. Kloakkens ekko under Københavns gader. Grænsen mellem USA og Mexico bliver løftet fra magtspil til lydbillede.  Mennesker rammes konstant af fonetiske påvirkninger. Fra podcast til popmusik, der kan tilbyde en anden, mere sanselig lydoplevelse. Jacob Kirkegaards kunst handler ikke kun om at opfange det uhørte. Den handler også om at gøre os opmærksomme på alt det, vi lukker ørene for.

Se film om Jacob Kirkegaard her.

Jeannette Ehlers (f. 1973) trækker fortiden ind i nutiden og sørger stædigt for at oversete, glemte og gemte historier bliver synlige. Jeanette Ehlers’ kunst spørger os: Hvem bliver husket? Hvem bliver glemt? Hvilke historier får lov til at leve videre? Og hvad gør vi, når vi først er blevet mindet om dem? Ehlers’ kunst er ikke en nøgtern historisk skildring. Den er en konfrontation. Hun graver dybt i vores kollektive erindring – og kollektive fortrængning. Afslører det skjulte. Bringer de grimme kapitler i vores historie frem og rykker ved vores forståelse. Vores forståelse af andre og af os selv. Ehlers’ kunst får os til at lytte – ikke bare til fortiden, men til nutidens uretfærdighed. Jeannette Ehlers insisterer på, at vi ikke må vende os væk. At vi ikke må nøjes med at registrere uretfærdighed – vi må konfrontere den. Vi må forstå, hvad vi ser. Og vi må handle. Du udfordrer os til at se mere. Lytte bedre. Mærke dybere. Og aldrig glemme.

Se film om Jeannette Ehlers her.

Ny Carlsbergfondets Museumslegat 2025
Prisen tildeles til en eller flere museumspersoner, der med betydende faglighed og professionalisme formår at skabe fornyende og udviklende rammer for kunstens repræsentation.  

Lene Burkard (f. 1945) har som kurator været år forud for alle andre, når hun gennem sin karriere har valgt kunstnere og udstillingstemaer. Særligt har hun konsekvent udmærket sig ved at vise det, der på det tidspunkt, det blev vist, var underrepræsenteret i den kunsthistoriske kanon. Som engageret formidler har hun inspireret nye generationer af kunstformidlere og museumsfolk. Som kurator, og vel en af de første der kaldte sig kurator i Danmark, har Lene Burkard forsynet os med den ene fantastiske udstilling efter den anden. Gennem sin forskning har hun bidraget til en dybere indsigt i kurateringens betydning. Lene Burkard har som en pionér bragt den nyeste kunst til Danmark og kurateret interessante og væsentlige udstillinger, med valg af de kunstnere hun godt kunne lide og gjort sine kuratoriske valg uden at følge mainstream. Hun har været med til at definere den kuratorrolle, som vi kender den i dag, og hun har gennem sit kuratoriske og institutionelle virke bidraget til samtidskunstens konstante bevægelighed og udvikling og til inspiration i dansk kontekst.

Se film om Lene Burkard her.