Kunstner Tue Greenfort modtager Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat 2022.
Det fantastiske ved Tue Greenforts praksis er faktisk ikke, at han er en pioner ud i økokunst. Det er ikke, at han kom først eller plantede flaget. Det er snarere det modsatte: at han får os til at studere jorden lige under vores fødder. Og denne jord er ikke bare et spørgsmål om økologi, økosystemer, klima, om økokunst og klimakunst. I en klimamodel medtages kun de data, som forskerne kan regne på. Men i Tue Greenforts kunst rumsterer også en masse andre faktorer og forhold, som vi ikke kan redegøre for. Det er for Tue Greenforts arbejde i et sådant landskab, at han modtager Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat.
Produceret af JJ Film